Er der fejl eller mangler på siden? Så skriv gerne til hacker(snabel-a)matfystutor.dk

Skabe til udlån

Fra Hackerwiki
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Der er muligheder for leje af skabe til opbevaring af ting ved flere af AUs bygninger.

Skabene i Nygaard

I Nygaard står skabene i kælderen ved toiletterne. Man skal finde et skab uden en lås på, låse det med egen hængelås, og så gå op på biblioteket og snakke med bibliotekaren, da skabene lånes ligesom bøger. Skabene lånes på årsbasis, så omkring sommer vil man modtage en mail om, at man skal have det genlånt.

Tages et skab uden at det "lånes" officielt, kan man risikere opbrækning af låsen.

Skabene i Zuse

I Zuse er der skabe lige indenfor døren. Der skal man bare finde et skab uden en lås på, og så låse det med sin egen hængelås.

Skabene på Matematik

Skabene på Matematik befinder sig i kælderen, lige til venstre for indgangen i garderoben. Der er også enkelte foran D.0-lokalerne. Hvis du vil leje et skab, gøres det via denne side, hvor du også kan finde information om udlejningen.

Skabene i iNANOhuset

Skabene i iNANOhuset findes i kælderen nær kældertrappen i 1590. 48 skabe til længere udlån findes foran omklædningsrummene (1590-013), mens skabe til midlertidigt lån, for eksempel i forbindelse med laboratorieøvelser på iNANO, findes både ved omklædningsrum og kældertrappen. Fremgangsmåde for leje af skabe kan findes på denne side.

Skabene På Fysiks bibliotek

Skabene befinder sig i bygning 1520 på fjerde sal på Fysisk bibliotek og kan lånes af studerende, der ikke har en læseplads. Fremgangsmåden for at låne skabene kan findes nederst på denne side.

Skabene på AU library

Der er mulighed for at låne et skab på mange af AU Library's biblioteker. Hvilke biblioteker og hvordan du får adgang til og låner skabene kan der læses mere om på denne side.