Hackerwiki - Brugerbidrag [da]

Email

2013-09-18T09:09:44Z

Kat2653: /* Videresendelse */

==Emailsystemer på Universitetet==
[[Category:Mail]]
==Post.au.dk==
Alle der studerer på Aarhus universitet får en e-mailadresse, <tt><årskortnummer>@post.au.dk</tt>, der benyttes til '''alt officiel post'''. Det vil sige, at fx
* Kursustilmeldinger
* Ændringer af eksamensdatoer
* Oplysninger fra studiekontor og vejleder sendes til denne adresse. Det er derfor '''yderst vigtigt''', at man tjekker denne mailadresse eller opretter videresendelse.

Man kan tjekke denne mailadresse ved at logge ind på selvbetjeningen og benytte linket Hjemmesider og E-post -> Web-adgang til post.au.dk. Alternativt kan man logge ind på [https://post.au.dk/ post.au.dk] med ''årskortnummer'' og sit kodeord fra selvbetjeningen.

Har man flere e-mailkonti, kan det hurtigt blive træls, at skulle tjekke dem alle sammen. I det tilfælde er det en rigtig god idé, at oprette videresendelse - se næste sektion.

=== Videresendelse ===
'''Grundet sodskader i serverrummet, er der skiftet til ny platform, hvor mail-forwarding ikke kan oprettes, dette skulle gerne være midlertidigt, og blive løst SoonTM.'''

At tjekke flere e-mailkonti er træls. Den elegante løsning på dette problem er, at få alt mail fra den ene konto videresendt til den anden. Hvis man vil oprette videresendelse fra sin post.au.dk-adresse, skal man:
# Logge ind på selvbetjeningen på mit.au.dk
# Gå ind under "E-mailadresse(r)"
# Tilføje din egen e-mailadresse under "Andre e-mailadresser"
# Trykke på "Indstil videresending" under "Videresend til"

Det tager noget tid for den at registrere den nye e-mailadresse, så det er tilrådeligt at kontrollere om det virker, efter nogle timer eller en dagen efter. Det kan du gøre ved at sende en test-mail til post.au.dk-adressen. Hvis den ikke når frem, skal man først kontrollere indstillingerne, og hvis det stadig ikke virker, kan man kontakte universitetets [http://www.au.dk/da/adm/data IT-afdeling].

=== Mailalias ===
De fleste har man allerede et mailalias for sin adresse, nemlig <tt>fornavn.mellemnavn.efternavn@post.au.dk</tt>. Hvis man har flere eller færre navne end dette, vil adressen naturligvis være derefter.

Skulle man ønske et andet alias (fx sine initialer), kan dette oprettes i [[selvbetjeningen]] under Hjemmesider og E-post -> Min(e) e-post adresse(r).

=== Opsætning af email-klient ===

Incoming server: post.au.dk (IMAP)

Incoming/Outcoming username: fornavn.mellemnavn.efternavn@post.au.dk

For din au-mail:
http://www.au.dk/da/studerende/epost

==NFIT-mail==
Som studerende på IFA, IMF eller CS, får du også en NFIT-mail, som instituterne bruger til at kommunikere med dig. Det er derfor '''endnu vigtigere!''' at du tjekker disse mails.

Mailadressen er af typen <tt>brugernavn@[institut].au.dk</tt>. <tt>[institut]</tt> vil være enten <tt>phys</tt>, <tt>cs</tt> eller <tt>imf</tt>, afhængigt af, hvor du læser. [[NFIT-login|Brugernavnet]] er det, du bruger til at logge på institutets computere.

Hvis du er nano-studerende, har du mail-aliaset <tt>brugernavn@inano.dk</tt>. Der er også mulighed for at opsætte sin konto, så andre ser din adresse <tt>brugernavn@inano.dk</tt> frem for <tt>brugernavn@phys.au.dk</tt>.

=== Web-adgang til NFIT-mail ===

Du kan logge ind med dit [[NFIT-login|brugernavn]] og tjekke din mail på https://webmail.nfit.au.dk/ . Her skal du vælge "Horde webmail."

=== Opsætning af email-klient ===

Incoming server: imap.nfit.au.dk (IMAP)

Outgoing server: smtp.nfit.au.dk (SMTP)

Incoming/Outcoming username: [[Hackerwiki:IFA#Brugernavn_og_adgangskode|NFIT-brugernavn]]

Du kan desuden finde en mere detaljeret guide til opsætning af de forskellige mail-klienter her:

For din IFA/IMF/CS/NFIT mail:
http://nfit.au.dk/for-users/mail/thunderbird/

og detaljeret opsætning af nfit her: [[:CS Mail Opsætning]].

=== Videresendelse ===

Hvis man ønsker, at få sin NFIT-mail til at videresende til en anden e-mail, skal man gå ind på https://webmail.nfit.au.dk/ og vælge Setup mail forwarding/vacation reply. Herefter logger man ind med sit NFIT-brugernavn og vælger filtre. Til sidst vælges Videresend, og man skriver den e-mail, som der skal videresendes til. Hvis man ønsker at gemme en kopi, kan denne boks vinkles af. Til sidst trykkes Gem.

Ligesom for post.au.dk-adressen er det en god ide, at sende en testmail, for at sikre sig, det virker korrekt.

[[Category:IFA]][[Category:IM]][[Category:CS]]

Email

2013-08-26T10:15:27Z

Kat2653: /* Videresendelse */

==Emailsystemer på Universitetet==
[[Category:Mail]]
==Post.au.dk==
Alle der studerer på Aarhus universitet får en e-mailadresse, <tt><årskortnummer>@post.au.dk</tt>, der benyttes til '''alt officiel post'''. Det vil sige, at fx
* Kursustilmeldinger
* Ændringer af eksamensdatoer
* Oplysninger fra studiekontor og vejleder sendes til denne adresse. Det er derfor '''yderst vigtigt''', at man tjekker denne mailadresse eller opretter videresendelse.

Man kan tjekke denne mailadresse ved at logge ind på selvbetjeningen og benytte linket Hjemmesider og E-post -> Web-adgang til post.au.dk. Alternativt kan man logge ind på [https://post.au.dk/ post.au.dk] med ''årskortnummer'' og sit kodeord fra selvbetjeningen.

Har man flere e-mailkonti, kan det hurtigt blive træls, at skulle tjekke dem alle sammen. I det tilfælde er det en rigtig god idé, at oprette videresendelse - se næste sektion.

=== Videresendelse ===
'''Grundet sodskader i serverrummet, er der skiftet til ny platform, hvor mail-forwarding ikke kan oprettes, dette skulle gerne være midlertidigt, og blive løst SoonTM.'''

At tjekke flere e-mailkonti er træls. Den elegante løsning på dette problem er, at få alt mail fra den ene konto videresendt til den anden. Hvis man vil oprette videresendelse fra sin post.au.dk-adresse, skal man:
# Logge ind på selvbetjeningen på mit.au.dk
# Gå ind under "E-mailadresse(r)"
# Tilføje din egen e-mailadresse under "Andre e-mailadresser"
# Trykke på "Indstil videresending" under "Videresend til"

Det tager noget tid for den at registrere den nye e-mailadresse, så det er tilrådeligt at kontrollere om det virker, efter nogle timer. Det kan du gøre ved at sende en test-mail til post.au.dk-adressen. Hvis den ikke når frem, skal man først kontrollere indstillingerne, og hvis det stadig ikke virker, kan man kontakte universitetets [http://www.au.dk/da/adm/data IT-afdeling].

=== Mailalias ===
De fleste har man allerede et mailalias for sin adresse, nemlig <tt>fornavn.mellemnavn.efternavn@post.au.dk</tt>. Hvis man har flere eller færre navne end dette, vil adressen naturligvis være derefter.

Skulle man ønske et andet alias (fx sine initialer), kan dette oprettes i [[selvbetjeningen]] under Hjemmesider og E-post -> Min(e) e-post adresse(r).

=== Opsætning af email-klient ===

Incoming server: post.au.dk (IMAP)

Incoming/Outcoming username: fornavn.mellemnavn.efternavn@post.au.dk

For din au-mail:
http://www.au.dk/da/studerende/epost

==NFIT-mail==
Som studerende på IFA, IMF eller CS, får du også en NFIT-mail, som instituterne bruger til at kommunikere med dig. Det er derfor '''endnu vigtigere!''' at du tjekker disse mails.

Mailadressen er af typen <tt>brugernavn@[institut].au.dk</tt>. <tt>[institut]</tt> vil være enten <tt>phys</tt>, <tt>cs</tt> eller <tt>imf</tt>, afhængigt af, hvor du læser. [[NFIT-login|Brugernavnet]] er det, du bruger til at logge på institutets computere.

Hvis du er nano-studerende, har du mail-aliaset <tt>brugernavn@inano.dk</tt>. Der er også mulighed for at opsætte sin konto, så andre ser din adresse <tt>brugernavn@inano.dk</tt> frem for <tt>brugernavn@phys.au.dk</tt>.

=== Web-adgang til NFIT-mail ===

Du kan logge ind med dit [[NFIT-login|brugernavn]] og tjekke din mail på https://webmail.nfit.au.dk/ . Her skal du vælge "Horde webmail."

=== Opsætning af email-klient ===

Incoming server: imap.nfit.au.dk (IMAP)

Outgoing server: smtp.nfit.au.dk (SMTP)

Incoming/Outcoming username: [[Hackerwiki:IFA#Brugernavn_og_adgangskode|NFIT-brugernavn]]

Du kan desuden finde en mere detaljeret guide til opsætning af de forskellige mail-klienter her:

For din IFA/IMF/CS/NFIT mail:
http://nfit.au.dk/for-users/mail/thunderbird/

og detaljeret opsætning af nfit her: [[:CS Mail Opsætning]].

=== Videresendelse ===

Hvis man ønsker, at få sin NFIT-mail til at videresende til en anden e-mail, skal man gå ind på https://webmail.nfit.au.dk/ og vælge Setup mail forwarding/vacation reply. Herefter logger man ind med sit NFIT-brugernavn og vælger filtre. Til sidst vælges Videresend, og man skriver den e-mail, som der skal videresendes til. Hvis man ønsker at gemme en kopi, kan denne boks vinkles af. Til sidst trykkes Gem.

Ligesom for post.au.dk-adressen er det en god ide, at sende en testmail, for at sikre sig, det virker korrekt.

[[Category:IFA]][[Category:IM]][[Category:CS]]

Printere

2013-06-30T13:48:44Z

Kat2653:

Det er både muligt at udskrive fra computerne rundt omkring på Universitetet, samt fra sin egen computer. Begge dele er nemt og gratis på IFA, IM og CS.

På IFA vil du som studerende typisk bruge printerne i fællesområderne på de forskellige etager. Ønsker du at printe i farve skal du vælge en printer af typen Konica Minolta. Der er typisk en på hver etage.

==Printning fra AU's computere==
Alle computere rundt omkring på de forskellige institutter skulle gerne være tilsluttet en printer nær dem, og det er derfor nemt at skrive ud. Det fremgår ofte af computeren hvilken printer der er nærmest.

==Printning fra egen computer==
Det er også nemt at skrive ud fra sin egen computer. For at kunne komme til det, skal man dog først være på VPN - er man ikke allerede det, kan man se mere under: [[VPN]].

Netværks Printernavnet er opbygget med Bygningsnummer-lokale-farve/sort-Printernavn:

fx. 1525-200-b-PS52

Du kan finde ud af hvordan Bygnings- og lokalenummerene er opbygget og hvordan du kan finde dem her: [[Lokalenummer]]

Listen over alle printere kan findes på [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php web.ad.nfit.au.dk/printers.php].

===Typiske printere===
På de forskellige institutter er der nogle printere, som er dem man typisk vil benytte sig af.

'''Institut for Matematik''':

Man vil typisk printe fra A3 eller A4, som er placeret på henholdsvis 3. og 4. etage.

* \\print.ad.nfit.au.dk\1530-313-b-A3
* \\print.ad.nfit.au.dk\1530-412-b-A4

'''Katrinebjerg'''

På katrinebjerg vil man typisk bruge printerne i Stibitz

* \\print.ad.nfit.au.dk\stibitz-115-b

===Windows XP, Windows Vista og Windows 7===
Når du har oprettet forbindelse til [[VPN]], går du ind i Filhåndtering/stifinder og skriver \\print.ad.nfit.au.dk\ i Adresselinien. Dobbeltklik på den printer du ønsker at anvende. Nu installeres printeren og du vil have adgang til den når du printer fra dine programmer. Alternativt kan man også på listen af printere kopiere hele adressen til printeren, f.eks.: \\print.ad.nfit.au.dk\1525-500-c-PSC55.

===Linux===
Du kan følge guiden her til print på Linux:
[http://cs.au.dk/fileadmin/site_files/cs/Admin/linuxprint.pdf cs.au.dk/fileadmin/site_files/cs/Admin/linuxprint.pdf]

Listen af printere kan findes ovenfor.

====Drivertips====
PSC55 (1525-500-c-PSC55): Installér generic PS driver for duplexkompatibilitet.

===Mac===
Opsætning af printere på OS X (10.6) foregår i <tt>System Preferences > Print & Fax</tt>. Når du tilføjer en ny printer skal du bruge følgende indstillinger:

:Protocol: Line Printer Daemon - LPD
:Address: [Instituttets print]
:Queue: [Printerens navn]
:Print Using: Generic PostScript Printer

Institutternes print-server er følgende:

:IFA: lpr.phys.au.dk
:IMF: print.imf.au.dk
:CS: lpd-proxy.cs.au.dk

:Update 21.3.2012: Hvis ovenstående ikke virker, kan man også følge guideline på: http://support.apple.com/kb/HT3049.

Samtidig skal man finde printeradressen via: http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php.

[[Category:IFA]]
[[Category:CS]]
[[Category:IM]]

Gnus

2013-04-27T11:55:50Z

Kat2653:

[[Category:Mail]]
[[Category:Emacs]]

Det er jo alt sammen meget godt, men jeg hører jer spørge, og retmæssigt så, om ikke det er muligt at læse sin mail og news i emacs, thi emacs kan jo alt. Og jo, naturligvis kan det det. Denne vidunderlige del af emacs hedder gnus. Og dette er en blandt mange måder at læse mail og news på. Man kommer bedst fra start ved at gafle en opsætningsfil fra en eller anden, der bruger gnus i forvejen.

== news i gnus ==

Først starter man gnus op. Dette gøres ved at taste <tt>M-x gnus</tt> i emacs. Man har nu et meget kedeligt billede, der ligner ethvert andet. Men lad dig ikke snyde. Prøv at taste <tt>U</tt>. Du bliver nu spurgt om navnet på en newsgroup. Man kan så taste f .eks. <tt>daimi.lovers</tt> eller en anden gruppe ind. Nu kan man læse beskeder i denne newsgroup. Hvis man efter at have læst dette får en usvigelig lyst til at svare, trykker man <tt>f</tt> (for ''followup''), eller hellere <tt>F</tt>. Forskellen på disse to er, at <tt>F</tt> citerer artiklen du svarer på. Tilsvarende kan du svare via mail, ved at trykke hhw. <tt>r</tt> eller <tt>R</tt>, for ''reply''. Når du har redigeret beskeden og ønsker at sende den trykkes blot <tt>C-c C-c</tt>. Hvis du vil glemme det igen, trykker du <tt>C-c C-d</tt>.

Ønsker du selv at poste en artikel, trykker du <tt>a</tt> som i article. Du kan nu forfatte dig en artikel og afsende den med <tt>C-c C-c</tt>. Igen, hvis du fortryder, trykker du <tt>C-c C-d</tt>.

For at navigere rundt i gnus bruger man hovedsageligt piletaster, og enter/space. Nogle lidt mere interessante tastkombinationer er:

=== Når du vælger gruppe: ===

* <tt>u</tt> Subscriber/unsubscriber dig til gruppen du peger på..
* <tt>g</tt> Henter ny post og news.
* <tt>C-u space</tt> Viser alle nyheder i gruppen, også ulæste.

=== Når du vælger artikel: ===

* <tt>^</tt> Læser den posting dette er en opfølger til (især nyttig hvis den ikke er synlig).
* <tt><</tt> Viser starten af den markerede artikel.
* <tt>></tt> Viser slutning af den markerede artikel.

Der er oceaner af andre muligheder, som man kan udforske ved at vælge menupunktet ''browse manuals'' og derefter ''gnus''.

== Mail i gnus ==

Selvfølgelig blev du fanget af den fantastiske måde, emacs behandler nyheder på, og vil nu læse din mail i gnus. Dette kræver lige, at du åbner en fil ved navn <tt>~/.gnus.el</tt> og tilføjer følgende linier:
{| border="1"
|-
| <tt>gnus-secondary-select-methods</tt> || <tt> '((nnml ""))</tt>
|-
| <tt>nnml-get-new-mail</tt> || <tt>t</tt>
|-
| <tt>gnus-options-subscribe</tt> || <tt>"^nnml:"</tt>
|}

Nu virker det præcis, som om du læser news i gnus, når du vil læse din mail.
Der er dog et par forskelle! Du kan nemlig slette mails og flytte dem.

* <tt>B del</tt> Sletter den besked, du står på.
* <tt>B m</tt> Flytter den besked, du står på, over i en folder efter eget valg. Hvis den ikke eksisterer, får du mulighed for at oprette den.
* <tt>B c</tt> Gør det samme som <tt>B m</tt>, bortset fra at den kopierer i stedet for at slette.

== Diverse ==

Der er usædvanligt mange andre muligheder. Et godt trick er at finde en, der bruger gnus, og lure hvad han har skrevet i sin <tt>.gnus</tt>. Derudover er det altid godt at læse i info sidernes manual for gnus.

[[Category:CS]]

WAYF-login

2013-04-27T11:42:44Z

Kat2653:

WAYF står for "Where Are You From" og er det loginsystem, der bl.a. bruges på AULA. WAYF er indført for at man slipper for at huske forskellige brugernavn og adgangskoder til AU's forskellige tjenester.
Dit WAYF-login er således det samme, som det du bruger på [[selvbetjeningen]] hvilket betyder, at du kan logge ind med dit CPR-nummer, studienummer eller en [[Email|e-mail-adresse]] kendt af AU og så dit kodeord.

WAYF kan give adgang til flere eksterne services, blandt andet [http://www.ordbogen.com/ Ordbogen], og lignende.
En samlet liste kan findes [http://wayf.dk/da/om-wayf/tilsluttede-tjenester her].

Du kan læse mere om WAYF-login til AULA på: http://www.au.dk/wayf/

[[Category:IFA]][[Category:IM]][[Category:CS]]

Hackerwiki:CS

2013-04-27T11:39:50Z

Kat2653: /* Online Ressourcer */

==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens DAT/IT-hacker==
[[Billede:Tree.png|right|alt=Cykler i træet forbudt ]]

Denne hacker/manual er en introduktion til IT systemerne på datalogisk institut og forhåbentlig kan den hjælpe til at gøre din omgang med systemerne så smertefri som muligt.

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller skrive til:

[mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

'''Oversigten over denne hackers indhold findes her: [[:Category:CS|Indholdsfortegnelse]]'''

På ovenstående side er der to index lister. Den øverste indeholder introduktioner til nogle overordnede kategorier som hver især har en liste over relaterede artikler.
Den nederste indeholder en liste over alle artikler under DAT/IT hackeren og kan forhåbentligt fungerer som et opslagsværk når du kommer tilbage til denne side gennem dit studie.

__TOC__

===Brugernavn og adgangskode===

Når du starter på CS vil du i faget 'Introduktion til Programmering'(også kendt som dIntProg) blive hjulpet igennem dit første login på systemerne. Du vil få muligheden for at vælge et unikt brugernavn, som du bør vælge med omhu da dette vil følge dig resten af din studietid og ikke kan ændres. Dette brugernavn/password sæt bliver også omtalt som dit NFIT login og er bl.a. det du skal bruge når du logger på VPN samt det trådløse netværk kaldet AU-Gadget. Se [[:Category:Laptop|Laptop]] for information om hvordan du kommer på netværket med din private laptop. Derud over giver det dig adgang til din personlige <brugernavn>@cs.au.dk mail som du kan tilgå via webmail.nfit.au.dk .

Udover NFIT login'et får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjening]] på adressen mit.au.dk . Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Begge emails skal tjekkes regelmæssigt, eftersom der er informationer og kursustilmelding mv.

=== Email og videresend ===
Som studerende for du tildelt email-adresser af universitetet som de benytter sig af når de skal i kontakt med dig, derfor kan det være en fordel at få disse E-mails videresendt til ens egen mail. for at se mere om mails og om hvordan man videresender dem se: [[Email]]

=== Instituttets computere ===

På instituttet findes både Linux, Mac og Windows-computere. De er placeret rundt om på instituttet. Du vil blive vist hvor af dine tutorer i løbet af rusdagene. Instituttet stiller også en række printere til rådighed for de studerende.
Der er desuden trådløst netværk på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende, se [[:Category:Laptop|Laptop]] for detaljerne for hvordan du logger på.

Hvis du mangler software på instituttets Linux-maskiner (eks. Git, Ruby, irssi, Mercurial, ...), se: [[Manglende Linux-software]]

=== Andet vigtigt ===
Når man som ny studerende kommer til AU sker der en masse ting, og det kan derfor blive uoverskueligt at holde styr på de selv mest basale ting, derfor vil der være en række referencer som kan hjælpe med sådanne ting:

''Mad og drikke:'' Se hvor man kan anskaffe sig den daglige proviant: [[Mad]]

''Links:'' En række links til andre vigtige steder: [[Links]]

== Opsætning af laptop ==
Som IT-studerende på AU er der en del punkter der er rart at have styr på:

=== WIFI ===
Du kan se hvilke netværk der er tilgængelige på fakultetet, og hvordan man opretter forbindelse, i artiklen [[Kom på nettet]].

=== Programmering og JAVA ===
Når man skal i gang med at lave programmeringsprojekter, kan det være en fordel at arbejde sammen ved hjælp at et repository, som giver brugerne mulighed for at arbejde sammen om den samme kode, se mere: [[SubVersion]] eller [[Git]]

For at benytte sig af Universitets servere, skal man først kunne komme i forbindelse med dem, en mulighed er at benytte sig at et program der hedder PuTTY, for guide i hvordan man logger på via, PuTTY se: [[PuTTY]]

=== Personligt drev ===
{{ambox | type = content | text = Linket refererer til drev på IFA. Bør ændres til drev på CS.}}
Med ens bruger på AU følger også lagerplads som man kan benytte: [[Personligt drev]]

==Linux==

Hvis du ikke kender til Linux i forvejen vil det være en fordel for dig at tage et kig på KDE og Gnome som introducerer den grafiske brugergrænseflade på Linuxmaskinerne. Derudover kan det også anbefales at tage et kig på [[:Category:UNIX|UNIX]] samt [[:Category:Avanceret_UNIX|Avanceret UNIX]] hvis du gerne vil have nogle af de mere old school, men stadig relevante, ting med.
Derudover skal du ikke føle dig skræmt over dette nye styresystem. Der er som sagt også Windowsmaskiner her på stedet og instruktorerne er gode til at hjælpe hvis/når man går i stå.

Se evt. også [[Linux]].

== Online Ressourcer ==
AU tilbyder deres studerende en række tilbud i form at opslagsværker og programmer. for at se mere på disse se under: [[Eksterne services#Online ressourcer|Online ressourcer]]

=== LaTeX ===

IMF har et større site vedr. LaTeX på http://math.au.dk/videnudveksling/latex/. Her finder man bl.a. links til hvad der skal installeres for at få LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''.

Har man brug for hjælp vedr. noget LaTeX relateret er man velkomment til at møde op til [http://imf.au.dk/system/latex/lab LaTeX-Lab] så frem der er nok tilslutning omkring det. Udenfor dette tidsrum er man altid velkomment til at kontakte Lars Madsen (daleif@imf.au.dk, A2.21).

=== IRC ===

D. 3. september 2011 oprettede [[Bruger:Rav]] og hans rus en kanal for studerende og brugere på Datalogisk Institut. Den hedder #cs og findes på irc.dsau.dk:6667

== Print og udskrift ==
Du kan printe fra CS's computere helt gratis, se hvordan i artiklen [[printere]].

== Skema ==
Man ser sit skema på: [http://science.au.dk/uddannelse/undervisning/se-dit-skema/ AU: Se dit skema] som er det AU ligger ud og er derfor ALTID det som man skal følge. Desværre er dette meget uoverskueligt, og derfor er der blevet lavet skemageneratorere, der laver en grafisk repræsentation af ens skema. Se: [[Skemagenerator]]

[[Category:CS|Forside]]
[[Category:Portal|Datalogisk Institut]]

Hackerwiki:CS

2013-04-27T11:37:40Z

Kat2653: /* Online Ressourcer */

==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens DAT/IT-hacker==
[[Billede:Tree.png|right|alt=Cykler i træet forbudt ]]

Denne hacker/manual er en introduktion til IT systemerne på datalogisk institut og forhåbentlig kan den hjælpe til at gøre din omgang med systemerne så smertefri som muligt.

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller skrive til:

[mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

'''Oversigten over denne hackers indhold findes her: [[:Category:CS|Indholdsfortegnelse]]'''

På ovenstående side er der to index lister. Den øverste indeholder introduktioner til nogle overordnede kategorier som hver især har en liste over relaterede artikler.
Den nederste indeholder en liste over alle artikler under DAT/IT hackeren og kan forhåbentligt fungerer som et opslagsværk når du kommer tilbage til denne side gennem dit studie.

__TOC__

===Brugernavn og adgangskode===

Når du starter på CS vil du i faget 'Introduktion til Programmering'(også kendt som dIntProg) blive hjulpet igennem dit første login på systemerne. Du vil få muligheden for at vælge et unikt brugernavn, som du bør vælge med omhu da dette vil følge dig resten af din studietid og ikke kan ændres. Dette brugernavn/password sæt bliver også omtalt som dit NFIT login og er bl.a. det du skal bruge når du logger på VPN samt det trådløse netværk kaldet AU-Gadget. Se [[:Category:Laptop|Laptop]] for information om hvordan du kommer på netværket med din private laptop. Derud over giver det dig adgang til din personlige <brugernavn>@cs.au.dk mail som du kan tilgå via webmail.nfit.au.dk .

Udover NFIT login'et får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjening]] på adressen mit.au.dk . Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Begge emails skal tjekkes regelmæssigt, eftersom der er informationer og kursustilmelding mv.

=== Email og videresend ===
Som studerende for du tildelt email-adresser af universitetet som de benytter sig af når de skal i kontakt med dig, derfor kan det være en fordel at få disse E-mails videresendt til ens egen mail. for at se mere om mails og om hvordan man videresender dem se: [[Email]]

=== Instituttets computere ===

På instituttet findes både Linux, Mac og Windows-computere. De er placeret rundt om på instituttet. Du vil blive vist hvor af dine tutorer i løbet af rusdagene. Instituttet stiller også en række printere til rådighed for de studerende.
Der er desuden trådløst netværk på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende, se [[:Category:Laptop|Laptop]] for detaljerne for hvordan du logger på.

Hvis du mangler software på instituttets Linux-maskiner (eks. Git, Ruby, irssi, Mercurial, ...), se: [[Manglende Linux-software]]

=== Andet vigtigt ===
Når man som ny studerende kommer til AU sker der en masse ting, og det kan derfor blive uoverskueligt at holde styr på de selv mest basale ting, derfor vil der være en række referencer som kan hjælpe med sådanne ting:

''Mad og drikke:'' Se hvor man kan anskaffe sig den daglige proviant: [[Mad]]

''Links:'' En række links til andre vigtige steder: [[Links]]

== Opsætning af laptop ==
Som IT-studerende på AU er der en del punkter der er rart at have styr på:

=== WIFI ===
Du kan se hvilke netværk der er tilgængelige på fakultetet, og hvordan man opretter forbindelse, i artiklen [[Kom på nettet]].

=== Programmering og JAVA ===
Når man skal i gang med at lave programmeringsprojekter, kan det være en fordel at arbejde sammen ved hjælp at et repository, som giver brugerne mulighed for at arbejde sammen om den samme kode, se mere: [[SubVersion]] eller [[Git]]

For at benytte sig af Universitets servere, skal man først kunne komme i forbindelse med dem, en mulighed er at benytte sig at et program der hedder PuTTY, for guide i hvordan man logger på via, PuTTY se: [[PuTTY]]

=== Personligt drev ===
{{ambox | type = content | text = Linket refererer til drev på IFA. Bør ændres til drev på CS.}}
Med ens bruger på AU følger også lagerplads som man kan benytte: [[Personligt drev]]

==Linux==

Hvis du ikke kender til Linux i forvejen vil det være en fordel for dig at tage et kig på KDE og Gnome som introducerer den grafiske brugergrænseflade på Linuxmaskinerne. Derudover kan det også anbefales at tage et kig på [[:Category:UNIX|UNIX]] samt [[:Category:Avanceret_UNIX|Avanceret UNIX]] hvis du gerne vil have nogle af de mere old school, men stadig relevante, ting med.
Derudover skal du ikke føle dig skræmt over dette nye styresystem. Der er som sagt også Windowsmaskiner her på stedet og instruktorerne er gode til at hjælpe hvis/når man går i stå.

Se evt. også [[Linux]].

== Online Ressourcer ==
AU tilbyder deres studerende en række tilbud i form at opslagsværker og programmer. for at se mere på disse se under: [[Eksterne services:Online ressourcer]]

=== LaTeX ===

IMF har et større site vedr. LaTeX på http://math.au.dk/videnudveksling/latex/. Her finder man bl.a. links til hvad der skal installeres for at få LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''.

Har man brug for hjælp vedr. noget LaTeX relateret er man velkomment til at møde op til [http://imf.au.dk/system/latex/lab LaTeX-Lab] så frem der er nok tilslutning omkring det. Udenfor dette tidsrum er man altid velkomment til at kontakte Lars Madsen (daleif@imf.au.dk, A2.21).

=== IRC ===

D. 3. september 2011 oprettede [[Bruger:Rav]] og hans rus en kanal for studerende og brugere på Datalogisk Institut. Den hedder #cs og findes på irc.dsau.dk:6667

== Print og udskrift ==
Du kan printe fra CS's computere helt gratis, se hvordan i artiklen [[printere]].

== Skema ==
Man ser sit skema på: [http://science.au.dk/uddannelse/undervisning/se-dit-skema/ AU: Se dit skema] som er det AU ligger ud og er derfor ALTID det som man skal følge. Desværre er dette meget uoverskueligt, og derfor er der blevet lavet skemageneratorere, der laver en grafisk repræsentation af ens skema. Se: [[Skemagenerator]]

[[Category:CS|Forside]]
[[Category:Portal|Datalogisk Institut]]

Email

2013-04-27T11:36:10Z

Kat2653: /* Opsætning af email-klient */

==Emailsystemer på Universitetet==
[[Category:Mail]]
==Post.au.dk==
Alle der studerer på Aarhus universitet får en e-mailadresse, <tt><årskortnummer>@post.au.dk</tt>, der benyttes til '''alt officiel post'''. Det vil sige, at fx
* Kursustilmeldinger
* Ændringer af eksamensdatoer
* Oplysninger fra studiekontor og vejleder sendes til denne adresse. Det er derfor '''yderst vigtigt''', at man tjekker denne mailadresse eller opretter videresendelse.

Man kan tjekke denne mailadresse ved at logge ind på selvbetjeningen og benytte linket Hjemmesider og E-post -> Web-adgang til post.au.dk. Alternativt kan man logge ind på [https://post.au.dk/ post.au.dk] med ''årskortnummer'' og sit kodeord fra selvbetjeningen.

Har man flere e-mailkonti, kan det hurtigt blive træls, at skulle tjekke dem alle sammen. I det tilfælde er det en rigtig god idé, at oprette videresendelse - se næste sektion.

=== Videresendelse ===
At tjekke flere e-mailkonti er træls. Den elegante løsning på dette problem er, at få alt mail fra den ene konto videresendt til den anden. Hvis man vil oprette videresendelse fra sin post.au.dk-adresse, skal man:
# Logge ind på sin post.au.dk-indbakke.
# Vælge indstillinger øverst til højre.
# Vælge Opsætning.
# Indtaste den e-mailadresse, der skal videresendes til, i det nederste tekstfelt. Husk, at der skal være en tom linje til sidst, ellers virker forward-funktionen ikke.
# Klikke Gem indstillinger.
Hvis man ønsker at gemme en kopi af de videresendte mails på post.au.dk's servere, kan man afkrydse det umiddelbart over tekstfeltet.

Det er nu tilrådeligt at kontrollere, det virker. Det kan du gøre ved at sende en test-mail til post.au.dk-adressen. Hvis den ikke når frem, skal man først kontrollere indstillingerne, og hvis det stadig ikke virker, kan man kontakte universitetets [http://www.au.dk/da/adm/data IT-afdeling].

=== Mailalias ===
De fleste har man allerede et mailalias for sin adresse, nemlig <tt>fornavn.mellemnavn.efternavn@post.au.dk</tt>. Hvis man har flere eller færre navne end dette, vil adressen naturligvis være derefter.

Skulle man ønske et andet alias (fx sine initialer), kan dette oprettes i [[selvbetjeningen]] under Hjemmesider og E-post -> Min(e) e-post adresse(r).

=== Opsætning af email-klient ===

Incoming server: post.au.dk (IMAP)

Incoming/Outcoming username: fornavn.mellemnavn.efternavn@post.au.dk

For din au-mail:
http://www.au.dk/da/studerende/epost

==NFIT-mail==
Som studerende på IFA, IMF eller CS, får du også en NFIT-mail, som instituterne bruger til at kommunikere med dig. Det er derfor '''endnu vigtigere!''' at du tjekker disse mails.

Mailadressen er af typen <tt>brugernavn@[institut].au.dk</tt>. <tt>[institut]</tt> vil være enten <tt>phys</tt>, <tt>cs</tt> eller <tt>imf</tt>, afhængigt af, hvor du læser. [[NFIT-login|Brugernavnet]] er det, du bruger til at logge på institutets computere.

Hvis du er nano-studerende, har du mail-aliaset <tt>brugernavn@inano.dk</tt>. Der er også mulighed for at opsætte sin konto, så andre ser din adresse <tt>brugernavn@inano.dk</tt> frem for <tt>brugernavn@phys.au.dk</tt>.

=== Web-adgang til NFIT-mail ===

Du kan logge ind med dit [[NFIT-login|brugernavn]] og tjekke din mail på https://webmail.nfit.au.dk/ . Her skal du vælge "Horde webmail."

=== Opsætning af email-klient ===

Incoming server: imap.nfit.au.dk (IMAP)

Outgoing server: smtp.nfit.au.dk (SMTP)

Incoming/Outcoming username: [[Hackerwiki:IFA#Brugernavn_og_adgangskode|NFIT-brugernavn]]

Du kan desuden finde en mere detaljeret guide til opsætning af de forskellige mail-klienter her:

For din IFA/IMF/CS/NFIT mail:
http://nfit.au.dk/for-users/mail/thunderbird/

og detaljeret opsætning af nfit her: [[:CS Mail Opsætning]].

=== Videresendelse ===

Hvis man ønsker, at få sin NFIT-mail til at videresende til en anden e-mail, skal man gå ind på https://webmail.nfit.au.dk/ og vælge Setup mail forwarding/vacation reply. Herefter logger man ind med sit NFIT-brugernavn og vælger filtre. Til sidst vælges Videresend, og man skriver den e-mail, som der skal videresendes til. Hvis man ønsker at gemme en kopi, kan denne boks vinkles af. Til sidst trykkes Gem.

Ligesom for post.au.dk-adressen er det en god ide, at sende en testmail, for at sikre sig, det virker korrekt.

[[Category:IFA]][[Category:IM]][[Category:CS]]

Email

2013-04-27T11:35:57Z

Kat2653: /* Opsætning af email-klient */

==Emailsystemer på Universitetet==
[[Category:Mail]]
==Post.au.dk==
Alle der studerer på Aarhus universitet får en e-mailadresse, <tt><årskortnummer>@post.au.dk</tt>, der benyttes til '''alt officiel post'''. Det vil sige, at fx
* Kursustilmeldinger
* Ændringer af eksamensdatoer
* Oplysninger fra studiekontor og vejleder sendes til denne adresse. Det er derfor '''yderst vigtigt''', at man tjekker denne mailadresse eller opretter videresendelse.

Man kan tjekke denne mailadresse ved at logge ind på selvbetjeningen og benytte linket Hjemmesider og E-post -> Web-adgang til post.au.dk. Alternativt kan man logge ind på [https://post.au.dk/ post.au.dk] med ''årskortnummer'' og sit kodeord fra selvbetjeningen.

Har man flere e-mailkonti, kan det hurtigt blive træls, at skulle tjekke dem alle sammen. I det tilfælde er det en rigtig god idé, at oprette videresendelse - se næste sektion.

=== Videresendelse ===
At tjekke flere e-mailkonti er træls. Den elegante løsning på dette problem er, at få alt mail fra den ene konto videresendt til den anden. Hvis man vil oprette videresendelse fra sin post.au.dk-adresse, skal man:
# Logge ind på sin post.au.dk-indbakke.
# Vælge indstillinger øverst til højre.
# Vælge Opsætning.
# Indtaste den e-mailadresse, der skal videresendes til, i det nederste tekstfelt. Husk, at der skal være en tom linje til sidst, ellers virker forward-funktionen ikke.
# Klikke Gem indstillinger.
Hvis man ønsker at gemme en kopi af de videresendte mails på post.au.dk's servere, kan man afkrydse det umiddelbart over tekstfeltet.

Det er nu tilrådeligt at kontrollere, det virker. Det kan du gøre ved at sende en test-mail til post.au.dk-adressen. Hvis den ikke når frem, skal man først kontrollere indstillingerne, og hvis det stadig ikke virker, kan man kontakte universitetets [http://www.au.dk/da/adm/data IT-afdeling].

=== Mailalias ===
De fleste har man allerede et mailalias for sin adresse, nemlig <tt>fornavn.mellemnavn.efternavn@post.au.dk</tt>. Hvis man har flere eller færre navne end dette, vil adressen naturligvis være derefter.

Skulle man ønske et andet alias (fx sine initialer), kan dette oprettes i [[selvbetjeningen]] under Hjemmesider og E-post -> Min(e) e-post adresse(r).

=== Opsætning af email-klient ===

Incoming server: post.au.dk (IMAP)

Incoming/Outcoming username: fornavn.mellemnavn.efternavn@post.au.dk

Du kan desuden finde en mere detaljeret guide til opsætning af de forskellige mail-klienter her: [[Opsætning af mail-klienter]]

==NFIT-mail==
Som studerende på IFA, IMF eller CS, får du også en NFIT-mail, som instituterne bruger til at kommunikere med dig. Det er derfor '''endnu vigtigere!''' at du tjekker disse mails.

Mailadressen er af typen <tt>brugernavn@[institut].au.dk</tt>. <tt>[institut]</tt> vil være enten <tt>phys</tt>, <tt>cs</tt> eller <tt>imf</tt>, afhængigt af, hvor du læser. [[NFIT-login|Brugernavnet]] er det, du bruger til at logge på institutets computere.

Hvis du er nano-studerende, har du mail-aliaset <tt>brugernavn@inano.dk</tt>. Der er også mulighed for at opsætte sin konto, så andre ser din adresse <tt>brugernavn@inano.dk</tt> frem for <tt>brugernavn@phys.au.dk</tt>.

=== Web-adgang til NFIT-mail ===

Du kan logge ind med dit [[NFIT-login|brugernavn]] og tjekke din mail på https://webmail.nfit.au.dk/ . Her skal du vælge "Horde webmail."

=== Opsætning af email-klient ===

Incoming server: imap.nfit.au.dk (IMAP)

Outgoing server: smtp.nfit.au.dk (SMTP)

Incoming/Outcoming username: [[Hackerwiki:IFA#Brugernavn_og_adgangskode|NFIT-brugernavn]]

Du kan desuden finde en mere detaljeret guide til opsætning af de forskellige mail-klienter her:

For din IFA/IMF/CS/NFIT mail:
http://nfit.au.dk/for-users/mail/thunderbird/

og detaljeret opsætning af nfit her: [[:CS Mail Opsætning]].

=== Videresendelse ===

Hvis man ønsker, at få sin NFIT-mail til at videresende til en anden e-mail, skal man gå ind på https://webmail.nfit.au.dk/ og vælge Setup mail forwarding/vacation reply. Herefter logger man ind med sit NFIT-brugernavn og vælger filtre. Til sidst vælges Videresend, og man skriver den e-mail, som der skal videresendes til. Hvis man ønsker at gemme en kopi, kan denne boks vinkles af. Til sidst trykkes Gem.

Ligesom for post.au.dk-adressen er det en god ide, at sende en testmail, for at sikre sig, det virker korrekt.

[[Category:IFA]][[Category:IM]][[Category:CS]]

LaTeX

2013-04-27T11:21:45Z

Kat2653: /* Lyx (LaTeX light) */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; revtex4
Bliver man bedt om at bruge klassen revtex4 kan man risikere at Latex brokker sig over at "File revtex4.cls does not exist" eller lignende. Dette er fordi pakken nu om dage hedder revtex4-1. Hvis Latex stadig brokker sig prøv da at installere pakken texlive-publishers ie:
<pre>sudo apt-get install texlive-publishers</pre>
hvorefter det gerne skulle virke.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

En enkelt ting: Man er med Ubuntus pakke <tt>texlive-full</tt> ikke garanteret de nyeste versioner af de enkelte [[LaTeX]]-pakker. For langt de fleste er dette ikke et problem, men hvis man er afhængig af have den nyeste version af fx [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir] eller [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/ siunitx], skal du følge installationen længere nede.

=== Guide til installation uden Ubuntu's pakkehåndtering===
Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på Ubuntu og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx Ubuntu) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

Hackerwiki:CS

2013-04-27T11:21:04Z

Kat2653: /* Linux */

==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens DAT/IT-hacker==
[[Billede:Tree.png|right|alt=Cykler i træet forbudt ]]

Denne hacker/manual er en introduktion til IT systemerne på datalogisk institut og forhåbentlig kan den hjælpe til at gøre din omgang med systemerne så smertefri som muligt.

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller skrive til:

[mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

'''Oversigten over denne hackers indhold findes her: [[:Category:CS|Indholdsfortegnelse]]'''

På ovenstående side er der to index lister. Den øverste indeholder introduktioner til nogle overordnede kategorier som hver især har en liste over relaterede artikler.
Den nederste indeholder en liste over alle artikler under DAT/IT hackeren og kan forhåbentligt fungerer som et opslagsværk når du kommer tilbage til denne side gennem dit studie.

__TOC__

===Brugernavn og adgangskode===

Når du starter på CS vil du i faget 'Introduktion til Programmering'(også kendt som dIntProg) blive hjulpet igennem dit første login på systemerne. Du vil få muligheden for at vælge et unikt brugernavn, som du bør vælge med omhu da dette vil følge dig resten af din studietid og ikke kan ændres. Dette brugernavn/password sæt bliver også omtalt som dit NFIT login og er bl.a. det du skal bruge når du logger på VPN samt det trådløse netværk kaldet AU-Gadget. Se [[:Category:Laptop|Laptop]] for information om hvordan du kommer på netværket med din private laptop. Derud over giver det dig adgang til din personlige <brugernavn>@cs.au.dk mail som du kan tilgå via webmail.nfit.au.dk .

Udover NFIT login'et får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjening]] på adressen mit.au.dk . Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Begge emails skal tjekkes regelmæssigt, eftersom der er informationer og kursustilmelding mv.

=== Email og videresend ===
Som studerende for du tildelt email-adresser af universitetet som de benytter sig af når de skal i kontakt med dig, derfor kan det være en fordel at få disse E-mails videresendt til ens egen mail. for at se mere om mails og om hvordan man videresender dem se: [[Email]]

=== Instituttets computere ===

På instituttet findes både Linux, Mac og Windows-computere. De er placeret rundt om på instituttet. Du vil blive vist hvor af dine tutorer i løbet af rusdagene. Instituttet stiller også en række printere til rådighed for de studerende.
Der er desuden trådløst netværk på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende, se [[:Category:Laptop|Laptop]] for detaljerne for hvordan du logger på.

Hvis du mangler software på instituttets Linux-maskiner (eks. Git, Ruby, irssi, Mercurial, ...), se: [[Manglende Linux-software]]

=== Andet vigtigt ===
Når man som ny studerende kommer til AU sker der en masse ting, og det kan derfor blive uoverskueligt at holde styr på de selv mest basale ting, derfor vil der være en række referencer som kan hjælpe med sådanne ting:

''Mad og drikke:'' Se hvor man kan anskaffe sig den daglige proviant: [[Mad]]

''Links:'' En række links til andre vigtige steder: [[Links]]

== Opsætning af laptop ==
Som IT-studerende på AU er der en del punkter der er rart at have styr på:

=== WIFI ===
Du kan se hvilke netværk der er tilgængelige på fakultetet, og hvordan man opretter forbindelse, i artiklen [[Kom på nettet]].

=== Programmering og JAVA ===
Når man skal i gang med at lave programmeringsprojekter, kan det være en fordel at arbejde sammen ved hjælp at et repository, som giver brugerne mulighed for at arbejde sammen om den samme kode, se mere: [[SubVersion]] eller [[Git]]

For at benytte sig af Universitets servere, skal man først kunne komme i forbindelse med dem, en mulighed er at benytte sig at et program der hedder PuTTY, for guide i hvordan man logger på via, PuTTY se: [[PuTTY]]

=== Personligt drev ===
{{ambox | type = content | text = Linket refererer til drev på IFA. Bør ændres til drev på CS.}}
Med ens bruger på AU følger også lagerplads som man kan benytte: [[Personligt drev]]

==Linux==

Hvis du ikke kender til Linux i forvejen vil det være en fordel for dig at tage et kig på KDE og Gnome som introducerer den grafiske brugergrænseflade på Linuxmaskinerne. Derudover kan det også anbefales at tage et kig på [[:Category:UNIX|UNIX]] samt [[:Category:Avanceret_UNIX|Avanceret UNIX]] hvis du gerne vil have nogle af de mere old school, men stadig relevante, ting med.
Derudover skal du ikke føle dig skræmt over dette nye styresystem. Der er som sagt også Windowsmaskiner her på stedet og instruktorerne er gode til at hjælpe hvis/når man går i stå.

Se evt. også [[Linux]].

== Online Ressourcer ==
AU tilbyder deres studerende en række tilbud i form at opslagsværker og programmer. for at se mere på disse se under: [[Onlineressourcer]]

=== LaTeX ===

IMF har et større site vedr. LaTeX på http://math.au.dk/videnudveksling/latex/. Her finder man bl.a. links til hvad der skal installeres for at få LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''.

Har man brug for hjælp vedr. noget LaTeX relateret er man velkomment til at møde op til [http://imf.au.dk/system/latex/lab LaTeX-Lab] så frem der er nok tilslutning omkring det. Udenfor dette tidsrum er man altid velkomment til at kontakte Lars Madsen (daleif@imf.au.dk, A2.21).

=== IRC ===

D. 3. september 2011 oprettede [[Bruger:Rav]] og hans rus en kanal for studerende og brugere på Datalogisk Institut. Den hedder #cs og findes på irc.dsau.dk:6667

== Print og udskrift ==
Du kan printe fra CS's computere helt gratis, se hvordan i artiklen [[printere]].

== Skema ==
Man ser sit skema på: [http://science.au.dk/uddannelse/undervisning/se-dit-skema/ AU: Se dit skema] som er det AU ligger ud og er derfor ALTID det som man skal følge. Desværre er dette meget uoverskueligt, og derfor er der blevet lavet skemageneratorere, der laver en grafisk repræsentation af ens skema. Se: [[Skemagenerator]]

[[Category:CS|Forside]]
[[Category:Portal|Datalogisk Institut]]

LaTeX

2013-04-27T11:19:54Z

Kat2653: /* Om pakkerne */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; revtex4
Bliver man bedt om at bruge klassen revtex4 kan man risikere at Latex brokker sig over at "File revtex4.cls does not exist" eller lignende. Dette er fordi pakken nu om dage hedder revtex4-1. Hvis Latex stadig brokker sig prøv da at installere pakken texlive-publishers ie:
<pre>sudo apt-get install texlive-publishers</pre>
hvorefter det gerne skulle virke.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

En enkelt ting: Man er med Ubuntus pakke <tt>texlive-full</tt> ikke garanteret de nyeste versioner af de enkelte [[LaTeX]]-pakker. For langt de fleste er dette ikke et problem, men hvis man er afhængig af have den nyeste version af fx [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir] eller [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/ siunitx], skal du følge installationen længere nede.

=== Guide til installation uden Ubuntu's pakkehåndtering===
Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på Ubuntu og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

LaTeX

2013-04-27T11:18:40Z

Kat2653: /* Guide til installation uden Ubuntu's pakkehåndtering */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

En enkelt ting: Man er med Ubuntus pakke <tt>texlive-full</tt> ikke garanteret de nyeste versioner af de enkelte [[LaTeX]]-pakker. For langt de fleste er dette ikke et problem, men hvis man er afhængig af have den nyeste version af fx [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir] eller [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/ siunitx], skal du følge installationen længere nede.

=== Guide til installation uden Ubuntu's pakkehåndtering===
Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på Ubuntu og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

LaTeX

2013-04-27T11:18:24Z

Kat2653: /* Guide til installation */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

En enkelt ting: Man er med Ubuntus pakke <tt>texlive-full</tt> ikke garanteret de nyeste versioner af de enkelte [[LaTeX]]-pakker. For langt de fleste er dette ikke et problem, men hvis man er afhængig af have den nyeste version af fx [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir] eller [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/ siunitx], skal du følge installationen længere nede.

=== Guide til installation uden Ubuntu's pakkehåndtering===
Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på [[Ubuntu]] og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

LaTeX

2013-04-27T11:17:46Z

Kat2653: /* TeX Live 2009 på Ubuntu */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

En enkelt ting: Man er med Ubuntus pakke <tt>texlive-full</tt> ikke garanteret de nyeste versioner af de enkelte [[LaTeX]]-pakker. For langt de fleste er dette ikke et problem, men hvis man er afhængig af have den nyeste version af fx [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir] eller [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/ siunitx], skal du følge installationen længere nede.

=== Guide til installation ===
Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på [[Ubuntu]] og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

LaTeX

2013-04-27T11:16:55Z

Kat2653: /* TeX Live 2009 på Ubuntu */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

En enkelt ting: Man er med Ubuntus pakke <tt>texlive-full</tt> ikke garanteret de nyeste versioner af de enkelte [[LaTeX]]-pakker. For langt de fleste er dette ikke et problem, men hvis man er afhængig af have den nyeste version af fx [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir] eller [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/ siunitx], skal du følge installationen længere nede.

=== Revtex4 ===
Bliver man bedt om at bruge klassen revtex4 kan man risikere at Latex brokker sig over at "File revtex4.cls does not exist" eller lignende. Dette er fordi pakken nu om dage hedder revtex4-1. Hvis Latex stadig brokker sig prøv da at installere pakken texlive-publishers ie:
<pre>sudo apt-get install texlive-publishers</pre>
hvorefter det gerne skulle virke.

Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på [[Ubuntu]] og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

LaTeX

2013-04-27T11:16:28Z

Kat2653: /* TeX Live 2009 på Ubuntu */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

En enkelt ting: Man er med Ubuntus pakke <tt>texlive-full</tt> ikke garanteret de nyeste versioner af de enkelte [[LaTeX]]-pakker. For langt de fleste er dette ikke et problem, men hvis man er afhængig af have den nyeste version af fx [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir] eller [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/ siunitx], skal du følge installationen længere nede.
=== Vim latex-suite ===
[[Vim]] er en meget anvendt editor som også kan sættes op til at arbejde mere effektivt med latex. Installer pakken vim-latexsuite for at tilføje diverse ekstra features.
=== Revtex4 ===
Bliver man bedt om at bruge klassen revtex4 kan man risikere at Latex brokker sig over at "File revtex4.cls does not exist" eller lignende. Dette er fordi pakken nu om dage hedder revtex4-1. Hvis Latex stadig brokker sig prøv da at installere pakken texlive-publishers ie:
<pre>sudo apt-get install texlive-publishers</pre>
hvorefter det gerne skulle virke.

Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på [[Ubuntu]] og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

LaTeX

2013-04-27T11:12:00Z

Kat2653: /* TeX Live 2009 på Ubuntu */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

En enkelt ting: Man er med Ubuntus pakke <tt>texlive-full</tt> ikke garanteret de nyeste versioner af de enkelte [[LaTeX]]-pakker. For langt de fleste er dette ikke et problem, men hvis man er afhængig af have den nyeste version af fx [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir] eller [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/ siunitx] kan en installation af TeXLive ifølge [[LaTeX#TeX_Live_2009_p.C3.A5_Ubuntu|installationsguiden på LaTeX-siden]] være at foretrække. Hvis du ikke aner hvad der fables om her, skal du blot <tt>sudo apt-get install texlive-full</tt>.
=== Vim latex-suite ===
[[Vim]] er en meget anvendt editor som også kan sættes op til at arbejde mere effektivt med latex. Installer pakken vim-latexsuite for at tilføje diverse ekstra features.
=== Revtex4 ===
Bliver man bedt om at bruge klassen revtex4 kan man risikere at Latex brokker sig over at "File revtex4.cls does not exist" eller lignende. Dette er fordi pakken nu om dage hedder revtex4-1. Hvis Latex stadig brokker sig prøv da at installere pakken texlive-publishers ie:
<pre>sudo apt-get install texlive-publishers</pre>
hvorefter det gerne skulle virke.

Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på [[Ubuntu]] og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

LaTeX

2013-04-27T10:16:35Z

Kat2653: /* Lyx (LaTeX light) */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på [[Ubuntu]] og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:Program]]

LaTeX

2013-04-27T10:14:38Z

Kat2653: /* Lidt at vælge mellem */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på [[Ubuntu]] og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og [[Windows]].
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:Program]]

LaTeX

2013-04-27T10:12:33Z

Kat2653: /* LaTeX-foredrag */

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:
<source lang="latex">
\documentclass[a4paper]{article}

\begin{document}
\author{Steffen V. Petersen}
\title{\LaTeX{} testdokument}
\maketitle

\end{document}
</source>
Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX test dokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.
<source lang="latex">
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</source>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://miktex.org MiKTeX] er specielt rettet mod Windowsbrugere er enkel at installere og holde opdateret. Den har dog den ulempe, at den ''kun'' er til Windows, og derfor sker det, at TeX-nørder siger pas, hvis du render i store problemer.
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live 2009 på Ubuntu ==
Denne meget korte guide er rettet mod TeX Live 2009 på [[Ubuntu]] og dens venner (Kubuntu, Xubuntu, Edubuntu). Den er testet og fungerer på
* Karmic Koala (9.10)
* Lucid Lynx (10.04)
Derudover er det ret sikkert, at den virker på
* Linux Mint 8
* Linux Mint 9

I denne guide vil vi ''ikke'' installere fra Ubuntus pakkesystem, idet versionen af TeX Live heri er fra 2007 (dog ikke i Lucid Lynx), og fordi det er kompliceret at skulle holde den opdateret. I stedet vil vi hente den officielle TeX Live-installation og derefter overbevise Ubuntu om, at LaTeX ''er'' installeret.

{{ ambox | type = idea | text = Hvis muligt, så installer mens du er på Uni, for alt skal hentes over nettet. Det er desuden en fordel, hvis du bruger det kablede netværk. }}

# Hent installationsprogrammet til TeX Live 2009 [http://mirror.ctan.org/systems/texlive/tlnet/install-tl-unx.tar.gz her].
# Pak filen ud, fx på skrivebordet; den laver selv en mappe, der hedder <tt>install-tl-20100204</tt> (datoen til sidst kan dog være en anden).
# Start en terminal og gå ind i <tt>install-tl-20100204</tt>-mappen, fx <pre>cd Desktop/install-tl-20100204</pre> Husk at mappen kan have en anden dato.
# Vi skal nu have fat i en enkelt pakke som installationsprogrammet skal bruge, så i terminalen skrives <pre>sudo apt-get install perl-tk</pre>
# Vi kan nu starte installationsprogrammet med <pre>sudo ./install-tl -gui</pre> (Paranoide) puritanere vil mene, at man skal holde sig fra at installere som root-brugeren grundet visse sikkerhedsproblemer. I laaaangt de fleste tilfælde (læs: 99.999%) kan man ignorere disse, og selv hvis det går galt har du vel backup, right :)
# Hvad installationsprogrammet har valgt for dig er faktisk ikke helt ringe, men vi skal dog lige have styr på et par ting:
## Under ''Standard collections'' skal alt undtagen ''Windows support programs'' være valgt.
## Under ''Language collections'' skal kun ''Danish'', ''UK English'', ''Other hyphenation files'' og ''English documentation'' være valgt.
## ''Create symlinks in system directories'' skal væres ''Yes''; standardvalgene i dialogen er ok.
# Du kan nu klikke på ''Install TeX Live'' og installationen går i gang. Den tager lidt tid, men undervejs skriver den fx <pre>Installing [0012/1726, time/total: 00:22/34:06]: SIunits [284k]</pre> der betyder, at den har installeret 12 af 1726 pakker og at den har brugt 22 sekunder af 34:06 i alt. På de fleste computere tager installationen mellem en halv time og tre kvarter, men det kan variere ganske betragteligt.
# Tryk ''Finish'' for at afsluttet installationen.

== Snyde Ubuntu til at tro, at TeXLive ''er'' installeret ==
Hvis man på noget tidspunkt vil installere pakker, der forventer at LaTeX er installeret, vil Ubuntu forsøge at installere TeXLive selv. Det vil med sikkerhed give problemer, så derfor skal man have overbevist Ubuntu om, at TeXLive virkeligt er installeret. Metoden her er faktisk den samme som i [http://data.imf.au.dk/system/latex/artikler/tl2008_i_ubuntu.html daleifs artikel] men en stor del af arbejdet er gjort for dig allerede.
# Hent filen [http://users-cs.au.dk/tutor/guwiki/images/Texlive-local_2009-1_all.deb texlive-local_2009-1_all.deb] her fra wikien. Det er en pakke, der ikke installerer nogen filer, men overbeviser Ubuntu om, at TeXLive ''er'' installeret.
# Installerer den hentede pakke med kommandoen:<pre>sudo dpkg -i Texlive-local_2009-1_all.deb</pre>

Det skulle derefter være muligt at installere pakker, der forventer en LaTeX-installation, fx [http://www.gnu.org/software/auctex/ AUCTeX].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Bibtex ==
Bibtex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibtexfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibtex fil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med bibtex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx [[Ubuntu]]) og [[Windows]].
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= LaTeX-foredrag =
[http://mfsr.au.dk/ MFSR] afholdte i 2. kvarter af 2009/10 et introduktionsforedrag om LaTeX og de anvendte slides kan findes på http://mfsr.au.dk. Dette introduktionsforedrag efterfølges i 3. kvarter af et foredrag om LaTeX i større projekter, fx bachelor-projekter, specialer eller ph. d.-afhandlinger. Se mere på MFSRs [http://mfsr.au.dk/ hjemmeside].

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:Program]]

Skemagenerator

2013-04-27T10:05:49Z

Kat2653:

Der findes flere forskellige måder, at få lavet et skema over de fag, man skal have.
Inde på [http://www.nat.au.dk/uddannelse/undervisning/laeseplan/ læseplanen] kan man finde alle de enkelte fag, man har og se hvornår, der er undervisning i et givent fag.
Der findes dog en lettere metode, at sammensætte et skema, end at finde hver enkelt fag igennem læseplanen, og så manuelt sætte det sammen.

Inde på siderne [http://skema.secretman.dk/ skema.secretman.dk] og [http://skema.derfor.dk/ skema.derfor.dk] ligger der en skemageneratoror, der kan gøre det en hel del lettere, at få sammensat sit skema. De er dog ikke 100% pålidelig, så tjek altid om alle de forventede timer nu er der.

På siden [http://skema.knakke.dk/ skema.knakke.dk/] findes en lignende skemagenerator, der har udvidede funktioner, som f.eks. at se flere personers skemaer i samme skema. Derudover kan den skabe en oversigt over, hvornår disse personer har fri eller er optagede. Websiden beskriver brugen af disse funktioner fint.

Secretman bruger de oplysninger der ligger på [http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/undervisning/se-dit-skema/ fakultetets side]

Har du et studienummer fra f.eks. ASB, kan du i øjeblikket ikke benytte ovenstående løsninger - tilgengæld findes der et open source python script du kan bruge: https://github.com/KristianOellegaard/au-skema - det kræver dog muligvis en smule teknisk snilde at få til at køre. Det bruger samme oplysninger som secretman.

[[Kategori:IFA]]
[[Kategori:IMF]]
[[Kategori:CS]]

Skemagenerator

2013-04-27T10:04:04Z

Kat2653:

Nat.au.dk

2013-04-27T10:02:04Z

Kat2653:

science.au.dk er det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitets hjemmeside. Her finder du nyheder, kontaktinformationer og andet godt. Mest relevant er nok siden '''[http://science.au.dk/studerende/ "mest til studerende"]''', hvor du kan finde relevante informationer for naturvidenskabelige studerende ved Aarhus universitet.

De mest anvendte er uddybet nedenfor, og du er som altid meget velkommen til at uddybe og tilføje ting i artiklen.

==Kursusbeskrivelser==
Kursusbeskrivelserne, herunder tidspunkter for undervisning og eksamen, hvilke bøger der undervises i og meget andet godt, finder du i kursuskataloget: http://kursuskatalog.au.dk/

==Undervisning==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/undervisning/ "Undervisning"]''' kan du finde dit ugeskema, din uddannelses opbygning og undervisningskalenderen hvor der står hvornår der er undervisning.

==Eksamen==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/eksamen/ "Eksamen"]''' kan du finde din eksamensplan, finde links til at til- eller afmelde dig eksamen, læse om eksamensregler og se hvornår der er eksamensperiode, samt finde oplysninger om at gå til eksamen på universitetet.

==Tilvalg==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/tilvalg/ "Tilvalg"]''', kan du finde reglerne for tilvalg og sidefag, og læse om fag på de andre fakulteter.

==Særligt for bachelorstuderende==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/saerligt-for-bachelorstuderende/ "Særligt for bachelorstuderende"]''' kan du læse om din uddannelses opbygning, samt generere en bachelorkontrakt, som du skal underskrive i forbindelse med valg af tilvalg på 2. år. Du kan desuden læse om eksamenstilmelding for dit bachelorprojekt samt optagelse på en kandidatuddannelse, og meget mere.

==Studievejledning==
Hos [http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/studievejledning/ studievejledningen] på Science and Technology har du mulighed for at søge hjælp hos vores fastansatte studievejledere og vores studenterstudievejledere.

==Udlandophold==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/udlandsophold/ "Udlandsophold"]''' kan du læse om ophold og studie i udlandet.

[[Category:IFA|science.au.dk]]

[[Category:IFA|science.au.dk]]

Nat.au.dk

2013-04-27T10:01:43Z

Kat2653: /* Studievejledning og erhversvejledning */

science.au.dk er det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitets hjemmeside. Her finder du nyheder, kontaktinformationer og andet godt. Mest relevant er nok siden '''[http://science.au.dk/studerende/ "mest til studerende"]''', hvor du kan finde relevante informationer for naturvidenskabelige studerende ved Aarhus universitet.

De mest anvendte er uddybet nedenfor, og du er som altid meget velkommen til at uddybe og tilføje ting i artiklen.

==Kursusbeskrivelser==
Kursusbeskrivelserne, herunder tidspunkter for undervisning og eksamen, hvilke bøger der undervises i og meget andet godt, finder du i kursuskataloget: http://kursuskatalog.au.dk/

==Undervisning==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/undervisning/ "Undervisning"]''' kan du finde dit ugeskema, din uddannelses opbygning og undervisningskalenderen hvor der står hvornår der er undervisning.

==Eksamen==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/eksamen/ "Eksamen"]''' kan du finde din eksamensplan, finde links til at til- eller afmelde dig eksamen, læse om eksamensregler og se hvornår der er eksamensperiode, samt finde oplysninger om at gå til eksamen på universitetet.

==Tilvalg==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/tilvalg/ "Tilvalg"]''', kan du finde reglerne for tilvalg og sidefag, og læse om fag på de andre fakulteter.

==Særligt for bachelorstuderende==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/saerligt-for-bachelorstuderende/ "Særligt for bachelorstuderende"]''' kan du læse om din uddannelses opbygning, samt generere en bachelorkontrakt, som du skal underskrive i forbindelse med valg af tilvalg på 2. år. Du kan desuden læse om eksamenstilmelding for dit bachelorprojekt samt optagelse på en kandidatuddannelse, og meget mere.

==Studieadministrationen==

==Studievejledning==
Hos [http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/studievejledning/ studievejledningen] på Science and Technology har du mulighed for at søge hjælp hos vores fastansatte studievejledere og vores studenterstudievejledere.

==Udlandophold==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/udlandsophold/ "Udlandsophold"]''' kan du læse om ophold og studie i udlandet.

[[Category:IFA|science.au.dk]]

[[Category:IFA|science.au.dk]]

Nat.au.dk

2013-04-27T10:01:30Z

Kat2653: /* Studievejledning og erhversvejledning */

science.au.dk er det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitets hjemmeside. Her finder du nyheder, kontaktinformationer og andet godt. Mest relevant er nok siden '''[http://science.au.dk/studerende/ "mest til studerende"]''', hvor du kan finde relevante informationer for naturvidenskabelige studerende ved Aarhus universitet.

De mest anvendte er uddybet nedenfor, og du er som altid meget velkommen til at uddybe og tilføje ting i artiklen.

==Kursusbeskrivelser==
Kursusbeskrivelserne, herunder tidspunkter for undervisning og eksamen, hvilke bøger der undervises i og meget andet godt, finder du i kursuskataloget: http://kursuskatalog.au.dk/

==Undervisning==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/undervisning/ "Undervisning"]''' kan du finde dit ugeskema, din uddannelses opbygning og undervisningskalenderen hvor der står hvornår der er undervisning.

==Eksamen==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/eksamen/ "Eksamen"]''' kan du finde din eksamensplan, finde links til at til- eller afmelde dig eksamen, læse om eksamensregler og se hvornår der er eksamensperiode, samt finde oplysninger om at gå til eksamen på universitetet.

==Tilvalg==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/tilvalg/ "Tilvalg"]''', kan du finde reglerne for tilvalg og sidefag, og læse om fag på de andre fakulteter.

==Særligt for bachelorstuderende==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/saerligt-for-bachelorstuderende/ "Særligt for bachelorstuderende"]''' kan du læse om din uddannelses opbygning, samt generere en bachelorkontrakt, som du skal underskrive i forbindelse med valg af tilvalg på 2. år. Du kan desuden læse om eksamenstilmelding for dit bachelorprojekt samt optagelse på en kandidatuddannelse, og meget mere.

==Studieadministrationen==

==Studievejledning og erhversvejledning==
Hos [http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/studievejledning/ studievejledningen] på Science and Technology har du mulighed for at søge hjælp hos vores fastansatte studievejledere og vores studenterstudievejledere.

==Udlandophold==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/udlandsophold/ "Udlandsophold"]''' kan du læse om ophold og studie i udlandet.

[[Category:IFA|science.au.dk]]

[[Category:IFA|science.au.dk]]

Nat.au.dk

2013-04-27T10:00:25Z

Kat2653: /* Udlandophold */

science.au.dk er det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitets hjemmeside. Her finder du nyheder, kontaktinformationer og andet godt. Mest relevant er nok siden '''[http://science.au.dk/studerende/ "mest til studerende"]''', hvor du kan finde relevante informationer for naturvidenskabelige studerende ved Aarhus universitet.

De mest anvendte er uddybet nedenfor, og du er som altid meget velkommen til at uddybe og tilføje ting i artiklen.

==Kursusbeskrivelser==
Kursusbeskrivelserne, herunder tidspunkter for undervisning og eksamen, hvilke bøger der undervises i og meget andet godt, finder du i kursuskataloget: http://kursuskatalog.au.dk/

==Undervisning==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/undervisning/ "Undervisning"]''' kan du finde dit ugeskema, din uddannelses opbygning og undervisningskalenderen hvor der står hvornår der er undervisning.

==Eksamen==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/eksamen/ "Eksamen"]''' kan du finde din eksamensplan, finde links til at til- eller afmelde dig eksamen, læse om eksamensregler og se hvornår der er eksamensperiode, samt finde oplysninger om at gå til eksamen på universitetet.

==Tilvalg==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/tilvalg/ "Tilvalg"]''', kan du finde reglerne for tilvalg og sidefag, og læse om fag på de andre fakulteter.

==Særligt for bachelorstuderende==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/saerligt-for-bachelorstuderende/ "Særligt for bachelorstuderende"]''' kan du læse om din uddannelses opbygning, samt generere en bachelorkontrakt, som du skal underskrive i forbindelse med valg af tilvalg på 2. år. Du kan desuden læse om eksamenstilmelding for dit bachelorprojekt samt optagelse på en kandidatuddannelse, og meget mere.

==Studieadministrationen==

==Studievejledning og erhversvejledning==

==Udlandophold==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/udlandsophold/ "Udlandsophold"]''' kan du læse om ophold og studie i udlandet.

[[Category:IFA|science.au.dk]]

[[Category:IFA|science.au.dk]]

Nat.au.dk

2013-04-27T09:59:18Z

Kat2653:

science.au.dk er det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitets hjemmeside. Her finder du nyheder, kontaktinformationer og andet godt. Mest relevant er nok siden '''[http://science.au.dk/studerende/ "mest til studerende"]''', hvor du kan finde relevante informationer for naturvidenskabelige studerende ved Aarhus universitet.

De mest anvendte er uddybet nedenfor, og du er som altid meget velkommen til at uddybe og tilføje ting i artiklen.

==Kursusbeskrivelser==
Kursusbeskrivelserne, herunder tidspunkter for undervisning og eksamen, hvilke bøger der undervises i og meget andet godt, finder du i kursuskataloget: http://kursuskatalog.au.dk/

==Undervisning==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/undervisning/ "Undervisning"]''' kan du finde dit ugeskema, din uddannelses opbygning og undervisningskalenderen hvor der står hvornår der er undervisning.

==Eksamen==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/eksamen/ "Eksamen"]''' kan du finde din eksamensplan, finde links til at til- eller afmelde dig eksamen, læse om eksamensregler og se hvornår der er eksamensperiode, samt finde oplysninger om at gå til eksamen på universitetet.

==Tilvalg==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/tilvalg/ "Tilvalg"]''', kan du finde reglerne for tilvalg og sidefag, og læse om fag på de andre fakulteter.

==Særligt for bachelorstuderende==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/saerligt-for-bachelorstuderende/ "Særligt for bachelorstuderende"]''' kan du læse om din uddannelses opbygning, samt generere en bachelorkontrakt, som du skal underskrive i forbindelse med valg af tilvalg på 2. år. Du kan desuden læse om eksamenstilmelding for dit bachelorprojekt samt optagelse på en kandidatuddannelse, og meget mere.

==Studieadministrationen==

==Studievejledning og erhversvejledning==

==Udlandophold==

[[Category:IFA|science.au.dk]]

[[Category:IFA|science.au.dk]]

Nat.au.dk

2013-04-27T09:56:02Z

Kat2653: /* Tilvalg */

Nat.au.dk

2013-04-27T09:54:11Z

Kat2653: /* Tilvalg */

science.au.dk er det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitets hjemmeside. Her finder du nyheder, kontaktinformationer og andet godt. Mest relevant er nok siden '''[http://science.au.dk/studerende/ "mest til studerende"]''', hvor du kan finde relevante informationer for naturvidenskabelige studerende ved Aarhus universitet.

De mest anvendte er uddybet nedenfor, og du er som altid meget velkommen til at uddybe og tilføje ting i artiklen.

==Kursusbeskrivelser==
Kursusbeskrivelserne, herunder tidspunkter for undervisning og eksamen, hvilke bøger der undervises i og meget andet godt, finder du i kursuskataloget: http://kursuskatalog.au.dk/

==Undervisning==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/undervisning/ "Undervisning"]''' kan du finde dit ugeskema, din uddannelses opbygning og undervisningskalenderen hvor der står hvornår der er undervisning.

==Eksamen==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/eksamen/ "Eksamen"]''' kan du finde din eksamensplan, finde links til at til- eller afmelde dig eksamen, læse om eksamensregler og se hvornår der er eksamensperiode, samt finde oplysninger om at gå til eksamen på universitetet.

==Tilvalg==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/tilvalg/ "Tilvalg"]''', kan du finde reglerne for tilvalg og sidefag samt bachelorkontrakten, som du skal underskrive i forbindelse med valg af tilvalg på 2. år. Du kan desuden finde evalueringer og karakterfordelingen for tidligere afholdte kurser.

==Studieadministrationen==

==Studievejledning og erhversvejledning==

==Udlandophold==

[[Category:IFA|science.au.dk]]

[[Category:IFA|science.au.dk]]

Nat.au.dk

2013-04-27T09:53:57Z

Kat2653: /* Kurser og Tilvalg */

science.au.dk er det naturvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitets hjemmeside. Her finder du nyheder, kontaktinformationer og andet godt. Mest relevant er nok siden '''[http://science.au.dk/studerende/ "mest til studerende"]''', hvor du kan finde relevante informationer for naturvidenskabelige studerende ved Aarhus universitet.

De mest anvendte er uddybet nedenfor, og du er som altid meget velkommen til at uddybe og tilføje ting i artiklen.

==Kursusbeskrivelser==
Kursusbeskrivelserne, herunder tidspunkter for undervisning og eksamen, hvilke bøger der undervises i og meget andet godt, finder du i kursuskataloget: http://kursuskatalog.au.dk/

==Undervisning==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/undervisning/ "Undervisning"]''' kan du finde dit ugeskema, din uddannelses opbygning og undervisningskalenderen hvor der står hvornår der er undervisning.

==Eksamen==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/eksamen/ "Eksamen"]''' kan du finde din eksamensplan, finde links til at til- eller afmelde dig eksamen, læse om eksamensregler og se hvornår der er eksamensperiode, samt finde oplysninger om at gå til eksamen på universitetet.

==Tilvalg==
Under '''[http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/fysik/tilvalg/ tilvalg]''', kan du finde reglerne for tilvalg og sidefag samt bachelorkontrakten, som du skal underskrive i forbindelse med valg af tilvalg på 2. år. Du kan desuden finde evalueringer og karakterfordelingen for tidligere afholdte kurser.

==Studieadministrationen==

==Studievejledning og erhversvejledning==

==Udlandophold==

[[Category:IFA|science.au.dk]]

[[Category:IFA|science.au.dk]]

Nat.au.dk

2013-04-27T09:52:54Z

Kat2653:

Nat.au.dk

2013-04-27T09:52:32Z

Kat2653:

Nat.au.dk

2013-04-27T09:50:42Z

Kat2653: /* Undervisning og eksamen */

Nat.au.dk

2013-04-27T09:48:24Z

Kat2653: /* Kursusbeskrivelser */

Printere

2013-04-27T09:35:58Z

Kat2653:

Det er både muligt at udskrive fra computerne rundt omkring på Universitetet, samt fra sin egen computer. Begge dele er nemt og gratis på IFA, IM og CS.

På IFA vil du som studerende typisk bruge printerne i fællesområderne på de forskellige etager. Ønsker du at printe i farve er printeren på 5.(1525-500-c-PSC55) et godt valg.

==Printning fra AU's computere==
Alle computere rundt omkring på de forskellige institutter skulle gerne være tilsluttet en printer nær dem, og det er derfor nemt at skrive ud. Det fremgår ofte af computeren hvilken printer der er nærmest.

==Printning fra egen computer==
Det er også nemt at skrive ud fra sin egen computer. For at kunne komme til det, skal man dog først være på VPN - er man ikke allerede det, kan man se mere under: [[VPN]].

Netværks Printernavnet er opbygget med Bygningsnummer-lokale-farve/sort-Printernavn:

fx. 1525-200-b-PS52

Listen over alle printere kan findes på [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php web.ad.nfit.au.dk/printers.php].

===Typiske printere===
På de forskellige institutter er der nogle printere, som er dem man typisk vil benytte sig af.

'''Institut for Matematik''':

Man vil typisk printe fra A3 eller A4, som er placeret på henholdsvis 3. og 4. etage.

* \\print.ad.nfit.au.dk\1530-313-b-A3
* \\print.ad.nfit.au.dk\1530-412-b-A4

'''Katrinebjerg'''

På katrinebjerg vil man typisk bruge printerne i Stibitz

* \\print.ad.nfit.au.dk\stibitz-115-b

===Windows XP, Windows Vista og Windows 7===
Når du har oprettet forbindelse til [[VPN]], går du ind i Filhåndtering/stifinder og skriver \\print.ad.nfit.au.dk\ i Adresselinien. Dobbeltklik på den printer du ønsker at anvende. Nu installeres printeren og du vil have adgang til den når du printer fra dine programmer. Alternativt kan man også på listen af printere kopiere hele adressen til printeren, f.eks.: \\print.ad.nfit.au.dk\1525-500-c-PSC55.

===Linux===
Du kan følge guiden her til print på Linux:
[http://cs.au.dk/fileadmin/site_files/cs/Admin/linuxprint.pdf cs.au.dk/fileadmin/site_files/cs/Admin/linuxprint.pdf]

Listen af printere kan findes ovenfor.

====Drivertips====
PSC55 (1525-500-c-PSC55): Installér generic PS driver for duplexkompatibilitet.

===Mac===
Opsætning af printere på OS X (10.6) foregår i <tt>System Preferences > Print & Fax</tt>. Når du tilføjer en ny printer skal du bruge følgende indstillinger:

:Protocol: Line Printer Daemon - LPD
:Address: [Instituttets print]
:Queue: [Printerens navn]
:Print Using: Generic PostScript Printer

Institutternes print-server er følgende:

:IFA: lpr.phys.au.dk
:IMF: print.imf.au.dk
:CS: lpd-proxy.cs.au.dk

:Update 21.3.2012: Hvis ovenstående ikke virker, kan man også følge guideline på: http://support.apple.com/kb/HT3049.

Samtidig skal man finde printeradressen via: http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php.

[[Category:IFA]]
[[Category:CS]]

Personligt drev

2013-04-27T09:06:19Z

Kat2653: /* Linux */

Når du har fået dit eget brugernavn til [[IFAs computere]] får du samtidigt et personligt ''z-drev''. Det vil sige at når du logger ind på Windows-computerne vil der være et z-drev som indholder dine filer. Det er her du skal gemme dine filer. Hvis du gemmer dem andetsteds er de væk næste gang du logger på.

På [[Linux]]-computerne ligger z-drevet i mappen ''win_home''. På Linux-computerne kan man desuden gemme i ens ''home'' mappe og desuden gemme indstillinger, bogmærker m.v.

Som udgangspunkt kan alle andre brugere på instituttet læse dine filer i din ''home''-mappe samt se en liste over filer i ''win_home'' (dit z-drev). For at forhindre dette skal du ændre rettighederne på mapperne således, at kun du har adgang.

Ved en Linux-computer gøres det ved at vælge mapperne og højreklikke og vælge Egenskaber. Herefter vælges fanebladet rettigheder og fjerne flueben så kun ejer har tilladelse til at læse, skrive og eksekvere(åbne) filer. Dvs gruppe og andre skal ikke have nogen rettigheder, med mindre du ønsker at give dine medstuderende adgang til en eller flere mapper fx ved gruppearbejde.

På en Windows-computer skal du åbne dit z-drev og højreklikke inde i drevet(ikke på en fil). Vælg Properties og herefter fanebladet Security dernæst Advanced. Her skal du fjerne alle de rettigheder du ikke mener andre skal have til dine ting. Husk dog IKKE at slette adgangen for DIG SELV!!!
Windows vil muligvis påstå at ''everyone'' og ''users'' har adgang til at overtage ejerskabet af dine filer. Det er IKKE tilfældet. Det er en fejl i Windows.

===Adgang fra egen computer===
På [http://nfit.au.dk/for-users/file-servers/ http://nfit.au.dk/for-users/file-servers/] er der guides til at logge på filserveren.

==Windows 7==
Du kan få adgang til dit personlige z-drev fra din egen computer vha. [[VPN]]. Når du har oprettet forbindelsen, går du ind i Computer. Her vælger du menupunktet Map network drive i menulinjen og så Opret forbindelse til et netværksdrev. I linien Mappe skriver du: \\ad.nfit.au.dk\nfdfs\Users\xyz, hvor xyz er dit brugernavn. Den beder dig om dit brugernavn og password. Her skal du huske, at skrive ad\ foran dit brugernavn. Følg da anvisningerne og du skulle have oprettet et netværksdrev.

==Linux==
For at tilgå dit personlige drev fra din egen Linux-computer er det nemmest at bruge [[SSH#Fjernadgang_til_filer_2|SSH]].

Du kan også logge ind via VPN og tilgå smb://samba-fs1/homes med dit brugernavn og adgangskode. Pga. den måde serverne er sat op på skal man dog bruge såkaldt plain text passwords hvilket mange nyere Linux-systemer ikke gør af sikkerhedsårsager. Det skulle dog være relativt sikkert her på [[Hackerwiki:IFA|IFA]]. Du bliver altså nødt til at slå "plain text"-passwords til dette gøres ved at oprette en fil i din ''home''-mappe der hedder 'nsmb.conf' eller lignende se i øvrigt:
https://bugs.launchpad.net/ubuntu/+source/samba/+bug/215410
DENNE DEL ER EJ FÆRDIG!

[[Category:IFA]]

IT-support

2013-04-27T09:04:35Z

Kat2653:

It-staff er de IT-ansvarlige på [[Hackerwiki:IFA|IFA]]. De har kontor på 4. sal i bygning 1525. Deres hjemmeside er http://www-it.phys.au.dk

Det er blandt andet dem, der kan oprette dig som bruger på IFAs [[VPN|VPN-server]], således at du kan forbinde til IFAs server hjemmefra og blandt andet få [[Personligt drev|adgang til dit personlige drev hjemmefra]] og benytte [[MATLAB]] hjemme.

Hvis man har problemer med [[IFAs computere]] eller med sin egen bærbare er det dem man skal kontakte, hvilket man kan gøre i:
Helpdesk - Lokale 3600 - på fjerde sal (1525-411), som har åbent man-tors 08:30-15:30 og fredag til 8:30-14:30.

Eller via e-mail: helpdesk@phys.au.dk
Telefon: 8942 3600

[[Category:IFA]]

IT-support

2013-04-27T09:03:29Z

Kat2653:

It-staff er de IT-ansvarlige på [[IFA]]. De har kontor på 4. sal i bygning 1525. Deres hjemmeside er http://www-it.phys.au.dk

Det er blandt andet dem, der kan oprette dig som bruger på IFAs [[VPN|VPN-server]], således at du kan forbinde til IFAs server hjemmefra og blandt andet få [[Personligt drev|adgang til dit personlige drev hjemmefra]] og benytte [[MATLAB]] hjemme.

Hvis man har problemer med [[IFAs computere]] eller med sin egen bærbare er det dem man skal kontakte, hvilket man kan gøre i:
Helpdesk - Lokale 3600 - på fjerde sal (1525-411), som har åbent man-tors 08:30-15:30 og fredag til 8:30-14:30.

Eller via e-mail: helpdesk@phys.au.dk
Telefon: 8942 3600

[[Category:IFA]]

IFAs computere

2013-04-27T08:57:04Z

Kat2653:

Institut for Fysik og Astronomi stiller, udover det trådløse netværk, computere til rådighed for de studerende.

Der er computere flere steder på IFA:
* På gangen i bygning 1525 2. sal (førsteårsgangen) og 3. sal - begge steder er der også en printer.
* Holdlokalerne på førsteårsgangen (1525 2. sal). Vær opmærksom på at disse computeres standardprinter befinder sig i laboratorie 1522-211.
* Laboratorierne på 2. sal af bygning 1522, men de ofte reserverede til undervisning.
* Computerlokalerne - et på fysik (1525-319) og et på iNano (1521-310).

Alle computere på IFA kører Windows, og er lige til at gå til - man logger bare ind med sit [[NFIT-login]]. Fra alle computere er det også muligt at [[ Printere|printe ud]] - for placering af printerne, se [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php oversigten].

[[Category:IFA]]

IFAs computere

2013-04-27T08:56:24Z

Kat2653:

IFAs computere

2013-04-27T08:55:36Z

Kat2653:

Institut for Fysik og Astronomi stiller, udover det trådløse netværk, computere til rådighed for de studerende.

Der er computere flere steder på IFA:
* På gangen i bygning 1525 2. sal (førsteårsgangen) og 3. sal - begge steder er der også en printer.
* Holdlokalerne på førsteårsgangen (1525 2. sal). Vær opmærksom på at disse computeres standardprinter befinder sig i laboratorie 1522-211.
* Laboratorierne på 2. sal af bygning 1522, men de ofte reserverede til undervisning.
* Computerlokalerne - et på fysik (1525-319) og et på iNano (1521-310).

Alle computere på IFA kører Windows, og er lige til at gå til - man logger bare ind med sit [[NFIT-login]]. Fra alle computere er det også muligt at [[ Printere|printe ud]] - for placering af printerne, se [[http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php|oversigten]].

[[Category:IFA]]

IFAs computere

2013-04-27T08:54:21Z

Kat2653:

Institut for Fysik og Astronomi stiller, udover det trådløse netværk, computere til rådighed for de studerende.

Der er computere flere steder på IFA:
* På gangen i bygning 1525 2. sal (førsteårsgangen) og 3. sal - begge steder er der også en printer.
* Holdlokalerne på førsteårsgangen (1525 2. sal). Vær opmærksom på at disse computeres standardprinter befinder sig i laboratorie 1522-211.
* Laboratorierne på 2. sal af bygning 1522, men de ofte reserverede til undervisning.
* Computerlokalerne - et på fysik (1525-319) og et på iNano (1521-310).

Alle computere på IFA kører Windows, og er lige til at gå til - man logger bare ind med sit [[NFIT-login]]. Fra alle computere er det også muligt at [[ http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php|printe ud]] - for placering af printerne, se [[Printere på IFA|oversigten]].

[[Category:IFA]]

Hackerwiki:IFA

2013-04-27T08:50:03Z

Kat2653: /* LaTeX */

[[Billede:Ifalogo_mini.gif|right]]
==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens hackermanual til IFAs computersystemer==

Her kan du finde et (nogenlunde) bredt udvalg af artikler om IFAs computer-systemer, relevante programmer for fysikstuderende og generelle gode tips for at få en god oplevelse med IT på IFA. Du kan finde en oversigt over de artikler på wikien der henvender sig specifikt til [[:Category:IFA|fysik- og nanostuderende]].

__TOC__

==Help Desk - Phys==
Hvis du har brug for hjælp, til noget der ikke er beskrevet på denne wiki, kan du skrive til '''NFIT-Helpdesk''' - '''[mailto:helpdesk@nfit.au.dk helpdesk@nfit.au.dk]'''. Eller besøge dem på fjerde sal af Fysik (1525-411) har åbent man-tors 09:00-16:00 og fredag til 15:00.

==Brugernavn og adgangskode==
Når du starter på AU (og IFA)får du udleveret en foreløbig systemadgang, en såkaldt "ticket". Denne kan bruges til at oprette et [[NFIT-login]]; brugernavn og adgangskode til systemerne på IFA (og resten af Science). Denne adgangskode giver adgang til instituttets computere, dine [[Personligt drev|personlige data]], din [[Email#NFIT-mail|phys-mail]] og login på denne wiki.

Udover dette brugernavn og adgangskode får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjeningen]]. Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Både denne og din phys-mail skal tjekkes regelmæssigt, da der kommer vigtig information, som fx kursustilmelding.

En oversigt over hvad de forskellige logins kan bruges til kan ses [[Logins på AU|her]].

=== IFA hjemmefra ===
Instituttets systemer er også tilgængelige hjemmefra via Internettet. Du kan få adgang til dem via [[VPN]] eller [[SSH]]. Vha. af disse kan du få adgang til et [[personligt drev]] og en række programmer fx [[MATLAB]].
Du kan selvfølgelig også bruge selvbetjening, email og så videre hjemmefra.

== Instituttets computere ==
På instituttet er der adgang til en række computere, som du kan logge ind på med dit [[NFIT-login]]. De er placeret rundt om på instituttet - se [[IFAs computere|oversigten]].

Der er desuden [[Kom på nettet|trådløst netværk]] på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende.

IFA stiller også en række programmer til rådighed for de studerende som bruges i løbet af uddannelsen (fx [[MATLAB]]). Nogle af disse programmer kan man få på sin egen computer.

=== Printere på IFA ===
Der er en lang række af [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php printere til rådighed] på instituttet. Disse kan du både bruge fra instituttets computere og din egen (hvis du er på [[VPN]]).

Hvis en printer er løbet tør for toner kan en ny patron rekvireres i Informationen på 1. etage.

=== Ordensregler ===
Ordensreglerne for brug af instituttets computere er:
* Ingen spil og lignende i tidsrummet 8-17.
* Kun spil og lignende hvis der er ledige maskiner.
* Opsætningen af maskinerne må ikke ændres.
* Instituttets almindelige regler for brug af EDB-systemer skal følges.

Disse regler skulle være til at overholde for de fleste. Ikke overraskende kan
instituttets almindelige regler koges ned til "Brug din sunde fornuft", men læs alligevel [http://www-it.phys.au.dk/local/guides/tn1410.htm reglerne] inden du skriver under. Kan man ikke finde ud af
at overholde disse simple regler, risikerer man at miste sit brugernavn på
instituttet.

== LaTeX ==
[[LaTeX]] er et dokumentsprog som fysikere bruger til at skrive alt fra rapporter til specialer.
Institut for Matematik har et større [http://imf.au.dk/system/latex LaTeX-site], hvor man bl.a. kan finde links til installation af LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''. Du kan også finde hjælp til download og installation på Hackerwikiens [[LaTeX]] side.

Har man brug for hjælp vedrørende noget LaTeX relateret er man altid velkommen til at kontakte Lars Madsen ([mailto:daleif@imf.au.di daleif@imf.au.dk], A2.21).

For ordentlig typesetting af SI enheder, brug pakken [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx siunitx].

== Links ==
Her kan du finde relevante og uundværlige links: [[Links]]

Hvis du har en god idé til en artikel, skal du være velkommen til at skrive den, eller sende os en [mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller føje dem til [[Hackerwiki:Ønskeliste|ønskelisten]], med dit [[NFIT-login]], eller sende et (begrundet) forslag til [mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

[[Category:IFA]]
[[Category:Portal|Fysik og Astronomi]]

Hackerwiki:IFA

2013-04-27T08:49:42Z

Kat2653: /* LaTeX */

[[Billede:Ifalogo_mini.gif|right]]
==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens hackermanual til IFAs computersystemer==

Her kan du finde et (nogenlunde) bredt udvalg af artikler om IFAs computer-systemer, relevante programmer for fysikstuderende og generelle gode tips for at få en god oplevelse med IT på IFA. Du kan finde en oversigt over de artikler på wikien der henvender sig specifikt til [[:Category:IFA|fysik- og nanostuderende]].

__TOC__

==Help Desk - Phys==
Hvis du har brug for hjælp, til noget der ikke er beskrevet på denne wiki, kan du skrive til '''NFIT-Helpdesk''' - '''[mailto:helpdesk@nfit.au.dk helpdesk@nfit.au.dk]'''. Eller besøge dem på fjerde sal af Fysik (1525-411) har åbent man-tors 09:00-16:00 og fredag til 15:00.

==Brugernavn og adgangskode==
Når du starter på AU (og IFA)får du udleveret en foreløbig systemadgang, en såkaldt "ticket". Denne kan bruges til at oprette et [[NFIT-login]]; brugernavn og adgangskode til systemerne på IFA (og resten af Science). Denne adgangskode giver adgang til instituttets computere, dine [[Personligt drev|personlige data]], din [[Email#NFIT-mail|phys-mail]] og login på denne wiki.

Udover dette brugernavn og adgangskode får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjeningen]]. Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Både denne og din phys-mail skal tjekkes regelmæssigt, da der kommer vigtig information, som fx kursustilmelding.

En oversigt over hvad de forskellige logins kan bruges til kan ses [[Logins på AU|her]].

=== IFA hjemmefra ===
Instituttets systemer er også tilgængelige hjemmefra via Internettet. Du kan få adgang til dem via [[VPN]] eller [[SSH]]. Vha. af disse kan du få adgang til et [[personligt drev]] og en række programmer fx [[MATLAB]].
Du kan selvfølgelig også bruge selvbetjening, email og så videre hjemmefra.

== Instituttets computere ==
På instituttet er der adgang til en række computere, som du kan logge ind på med dit [[NFIT-login]]. De er placeret rundt om på instituttet - se [[IFAs computere|oversigten]].

Der er desuden [[Kom på nettet|trådløst netværk]] på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende.

IFA stiller også en række programmer til rådighed for de studerende som bruges i løbet af uddannelsen (fx [[MATLAB]]). Nogle af disse programmer kan man få på sin egen computer.

=== Printere på IFA ===
Der er en lang række af [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php printere til rådighed] på instituttet. Disse kan du både bruge fra instituttets computere og din egen (hvis du er på [[VPN]]).

Hvis en printer er løbet tør for toner kan en ny patron rekvireres i Informationen på 1. etage.

=== Ordensregler ===
Ordensreglerne for brug af instituttets computere er:
* Ingen spil og lignende i tidsrummet 8-17.
* Kun spil og lignende hvis der er ledige maskiner.
* Opsætningen af maskinerne må ikke ændres.
* Instituttets almindelige regler for brug af EDB-systemer skal følges.

Disse regler skulle være til at overholde for de fleste. Ikke overraskende kan
instituttets almindelige regler koges ned til "Brug din sunde fornuft", men læs alligevel [http://www-it.phys.au.dk/local/guides/tn1410.htm reglerne] inden du skriver under. Kan man ikke finde ud af
at overholde disse simple regler, risikerer man at miste sit brugernavn på
instituttet.

== LaTeX ==
[[LaTeX]] er et dokumentsprog som fysikere bruger til at skrive alt fra rapporter til specialer.
Institut for Matematik har et større [http://imf.au.dk/system/latex LaTeX-site], hvor man bl.a. kan finde links til installation af LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''. Du kan også finde hjælp til download og installation på Hackerwikiens [[LaTex]] side.

Har man brug for hjælp vedrørende noget LaTeX relateret er man altid velkommen til at kontakte Lars Madsen ([mailto:daleif@imf.au.di daleif@imf.au.dk], A2.21).

For ordentlig typesetting af SI enheder, brug pakken [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx siunitx].

== Links ==
Her kan du finde relevante og uundværlige links: [[Links]]

Hvis du har en god idé til en artikel, skal du være velkommen til at skrive den, eller sende os en [mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller føje dem til [[Hackerwiki:Ønskeliste|ønskelisten]], med dit [[NFIT-login]], eller sende et (begrundet) forslag til [mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

[[Category:IFA]]
[[Category:Portal|Fysik og Astronomi]]

Hackerwiki:IFA

2013-04-27T08:49:12Z

Kat2653: /* LaTeX */

[[Billede:Ifalogo_mini.gif|right]]
==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens hackermanual til IFAs computersystemer==

Her kan du finde et (nogenlunde) bredt udvalg af artikler om IFAs computer-systemer, relevante programmer for fysikstuderende og generelle gode tips for at få en god oplevelse med IT på IFA. Du kan finde en oversigt over de artikler på wikien der henvender sig specifikt til [[:Category:IFA|fysik- og nanostuderende]].

__TOC__

==Help Desk - Phys==
Hvis du har brug for hjælp, til noget der ikke er beskrevet på denne wiki, kan du skrive til '''NFIT-Helpdesk''' - '''[mailto:helpdesk@nfit.au.dk helpdesk@nfit.au.dk]'''. Eller besøge dem på fjerde sal af Fysik (1525-411) har åbent man-tors 09:00-16:00 og fredag til 15:00.

==Brugernavn og adgangskode==
Når du starter på AU (og IFA)får du udleveret en foreløbig systemadgang, en såkaldt "ticket". Denne kan bruges til at oprette et [[NFIT-login]]; brugernavn og adgangskode til systemerne på IFA (og resten af Science). Denne adgangskode giver adgang til instituttets computere, dine [[Personligt drev|personlige data]], din [[Email#NFIT-mail|phys-mail]] og login på denne wiki.

Udover dette brugernavn og adgangskode får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjeningen]]. Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Både denne og din phys-mail skal tjekkes regelmæssigt, da der kommer vigtig information, som fx kursustilmelding.

En oversigt over hvad de forskellige logins kan bruges til kan ses [[Logins på AU|her]].

=== IFA hjemmefra ===
Instituttets systemer er også tilgængelige hjemmefra via Internettet. Du kan få adgang til dem via [[VPN]] eller [[SSH]]. Vha. af disse kan du få adgang til et [[personligt drev]] og en række programmer fx [[MATLAB]].
Du kan selvfølgelig også bruge selvbetjening, email og så videre hjemmefra.

== Instituttets computere ==
På instituttet er der adgang til en række computere, som du kan logge ind på med dit [[NFIT-login]]. De er placeret rundt om på instituttet - se [[IFAs computere|oversigten]].

Der er desuden [[Kom på nettet|trådløst netværk]] på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende.

IFA stiller også en række programmer til rådighed for de studerende som bruges i løbet af uddannelsen (fx [[MATLAB]]). Nogle af disse programmer kan man få på sin egen computer.

=== Printere på IFA ===
Der er en lang række af [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php printere til rådighed] på instituttet. Disse kan du både bruge fra instituttets computere og din egen (hvis du er på [[VPN]]).

Hvis en printer er løbet tør for toner kan en ny patron rekvireres i Informationen på 1. etage.

=== Ordensregler ===
Ordensreglerne for brug af instituttets computere er:
* Ingen spil og lignende i tidsrummet 8-17.
* Kun spil og lignende hvis der er ledige maskiner.
* Opsætningen af maskinerne må ikke ændres.
* Instituttets almindelige regler for brug af EDB-systemer skal følges.

Disse regler skulle være til at overholde for de fleste. Ikke overraskende kan
instituttets almindelige regler koges ned til "Brug din sunde fornuft", men læs alligevel [http://www-it.phys.au.dk/local/guides/tn1410.htm reglerne] inden du skriver under. Kan man ikke finde ud af
at overholde disse simple regler, risikerer man at miste sit brugernavn på
instituttet.

== LaTeX ==
[[LaTeX]] er et dokumentsprog som fysikere bruger til at skrive alt fra rapporter til specialer.
Institut for Matematik har et større [http://imf.au.dk/system/latex LaTeX-site], hvor man bl.a. kan finde links til installation af LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''. Du kan også finde hjælp til download og installation på Hackerwikiens [[Latex]] side.

Har man brug for hjælp vedrørende noget LaTeX relateret er man altid velkommen til at kontakte Lars Madsen ([mailto:daleif@imf.au.di daleif@imf.au.dk], A2.21).

For ordentlig typesetting af SI enheder, brug pakken [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx siunitx].

== Links ==
Her kan du finde relevante og uundværlige links: [[Links]]

Hvis du har en god idé til en artikel, skal du være velkommen til at skrive den, eller sende os en [mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller føje dem til [[Hackerwiki:Ønskeliste|ønskelisten]], med dit [[NFIT-login]], eller sende et (begrundet) forslag til [mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

[[Category:IFA]]
[[Category:Portal|Fysik og Astronomi]]

Hackerwiki:IFA

2013-04-27T08:46:09Z

Kat2653: /* Links */

[[Billede:Ifalogo_mini.gif|right]]
==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens hackermanual til IFAs computersystemer==

Her kan du finde et (nogenlunde) bredt udvalg af artikler om IFAs computer-systemer, relevante programmer for fysikstuderende og generelle gode tips for at få en god oplevelse med IT på IFA. Du kan finde en oversigt over de artikler på wikien der henvender sig specifikt til [[:Category:IFA|fysik- og nanostuderende]].

__TOC__

==Help Desk - Phys==
Hvis du har brug for hjælp, til noget der ikke er beskrevet på denne wiki, kan du skrive til '''NFIT-Helpdesk''' - '''[mailto:helpdesk@nfit.au.dk helpdesk@nfit.au.dk]'''. Eller besøge dem på fjerde sal af Fysik (1525-411) har åbent man-tors 09:00-16:00 og fredag til 15:00.

==Brugernavn og adgangskode==
Når du starter på AU (og IFA)får du udleveret en foreløbig systemadgang, en såkaldt "ticket". Denne kan bruges til at oprette et [[NFIT-login]]; brugernavn og adgangskode til systemerne på IFA (og resten af Science). Denne adgangskode giver adgang til instituttets computere, dine [[Personligt drev|personlige data]], din [[Email#NFIT-mail|phys-mail]] og login på denne wiki.

Udover dette brugernavn og adgangskode får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjeningen]]. Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Både denne og din phys-mail skal tjekkes regelmæssigt, da der kommer vigtig information, som fx kursustilmelding.

En oversigt over hvad de forskellige logins kan bruges til kan ses [[Logins på AU|her]].

=== IFA hjemmefra ===
Instituttets systemer er også tilgængelige hjemmefra via Internettet. Du kan få adgang til dem via [[VPN]] eller [[SSH]]. Vha. af disse kan du få adgang til et [[personligt drev]] og en række programmer fx [[MATLAB]].
Du kan selvfølgelig også bruge selvbetjening, email og så videre hjemmefra.

== Instituttets computere ==
På instituttet er der adgang til en række computere, som du kan logge ind på med dit [[NFIT-login]]. De er placeret rundt om på instituttet - se [[IFAs computere|oversigten]].

Der er desuden [[Kom på nettet|trådløst netværk]] på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende.

IFA stiller også en række programmer til rådighed for de studerende som bruges i løbet af uddannelsen (fx [[MATLAB]]). Nogle af disse programmer kan man få på sin egen computer.

=== Printere på IFA ===
Der er en lang række af [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php printere til rådighed] på instituttet. Disse kan du både bruge fra instituttets computere og din egen (hvis du er på [[VPN]]).

Hvis en printer er løbet tør for toner kan en ny patron rekvireres i Informationen på 1. etage.

=== Ordensregler ===
Ordensreglerne for brug af instituttets computere er:
* Ingen spil og lignende i tidsrummet 8-17.
* Kun spil og lignende hvis der er ledige maskiner.
* Opsætningen af maskinerne må ikke ændres.
* Instituttets almindelige regler for brug af EDB-systemer skal følges.

Disse regler skulle være til at overholde for de fleste. Ikke overraskende kan
instituttets almindelige regler koges ned til "Brug din sunde fornuft", men læs alligevel [http://www-it.phys.au.dk/local/guides/tn1410.htm reglerne] inden du skriver under. Kan man ikke finde ud af
at overholde disse simple regler, risikerer man at miste sit brugernavn på
instituttet.

== LaTeX ==
[[LaTeX]] er et dokumentsprog som fysikere bruger til at skrive alt fra rapporter til specialer.
Institut for Matematik har et større [http://imf.au.dk/system/latex LaTeX-site], hvor man bl.a. kan finde links til installation af LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''.

Har man brug for hjælp vedrørende noget LaTeX relateret er man altid velkommen til at kontakte Lars Madsen ([mailto:daleif@imf.au.di daleif@imf.au.dk], A2.21).

For ordentlig typesetting af SI enheder, brug pakken [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx siunitx].

== Links ==
Her kan du finde relevante og uundværlige links: [[Links]]

Hvis du har en god idé til en artikel, skal du være velkommen til at skrive den, eller sende os en [mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller føje dem til [[Hackerwiki:Ønskeliste|ønskelisten]], med dit [[NFIT-login]], eller sende et (begrundet) forslag til [mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

[[Category:IFA]]
[[Category:Portal|Fysik og Astronomi]]

Hackerwiki:IFA

2013-04-27T08:45:31Z

Kat2653: /* Links */

[[Billede:Ifalogo_mini.gif|right]]
==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens hackermanual til IFAs computersystemer==

Her kan du finde et (nogenlunde) bredt udvalg af artikler om IFAs computer-systemer, relevante programmer for fysikstuderende og generelle gode tips for at få en god oplevelse med IT på IFA. Du kan finde en oversigt over de artikler på wikien der henvender sig specifikt til [[:Category:IFA|fysik- og nanostuderende]].

__TOC__

==Help Desk - Phys==
Hvis du har brug for hjælp, til noget der ikke er beskrevet på denne wiki, kan du skrive til '''NFIT-Helpdesk''' - '''[mailto:helpdesk@nfit.au.dk helpdesk@nfit.au.dk]'''. Eller besøge dem på fjerde sal af Fysik (1525-411) har åbent man-tors 09:00-16:00 og fredag til 15:00.

==Brugernavn og adgangskode==
Når du starter på AU (og IFA)får du udleveret en foreløbig systemadgang, en såkaldt "ticket". Denne kan bruges til at oprette et [[NFIT-login]]; brugernavn og adgangskode til systemerne på IFA (og resten af Science). Denne adgangskode giver adgang til instituttets computere, dine [[Personligt drev|personlige data]], din [[Email#NFIT-mail|phys-mail]] og login på denne wiki.

Udover dette brugernavn og adgangskode får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjeningen]]. Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Både denne og din phys-mail skal tjekkes regelmæssigt, da der kommer vigtig information, som fx kursustilmelding.

En oversigt over hvad de forskellige logins kan bruges til kan ses [[Logins på AU|her]].

=== IFA hjemmefra ===
Instituttets systemer er også tilgængelige hjemmefra via Internettet. Du kan få adgang til dem via [[VPN]] eller [[SSH]]. Vha. af disse kan du få adgang til et [[personligt drev]] og en række programmer fx [[MATLAB]].
Du kan selvfølgelig også bruge selvbetjening, email og så videre hjemmefra.

== Instituttets computere ==
På instituttet er der adgang til en række computere, som du kan logge ind på med dit [[NFIT-login]]. De er placeret rundt om på instituttet - se [[IFAs computere|oversigten]].

Der er desuden [[Kom på nettet|trådløst netværk]] på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende.

IFA stiller også en række programmer til rådighed for de studerende som bruges i løbet af uddannelsen (fx [[MATLAB]]). Nogle af disse programmer kan man få på sin egen computer.

=== Printere på IFA ===
Der er en lang række af [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php printere til rådighed] på instituttet. Disse kan du både bruge fra instituttets computere og din egen (hvis du er på [[VPN]]).

Hvis en printer er løbet tør for toner kan en ny patron rekvireres i Informationen på 1. etage.

=== Ordensregler ===
Ordensreglerne for brug af instituttets computere er:
* Ingen spil og lignende i tidsrummet 8-17.
* Kun spil og lignende hvis der er ledige maskiner.
* Opsætningen af maskinerne må ikke ændres.
* Instituttets almindelige regler for brug af EDB-systemer skal følges.

Disse regler skulle være til at overholde for de fleste. Ikke overraskende kan
instituttets almindelige regler koges ned til "Brug din sunde fornuft", men læs alligevel [http://www-it.phys.au.dk/local/guides/tn1410.htm reglerne] inden du skriver under. Kan man ikke finde ud af
at overholde disse simple regler, risikerer man at miste sit brugernavn på
instituttet.

== LaTeX ==
[[LaTeX]] er et dokumentsprog som fysikere bruger til at skrive alt fra rapporter til specialer.
Institut for Matematik har et større [http://imf.au.dk/system/latex LaTeX-site], hvor man bl.a. kan finde links til installation af LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''.

Har man brug for hjælp vedrørende noget LaTeX relateret er man altid velkommen til at kontakte Lars Madsen ([mailto:daleif@imf.au.di daleif@imf.au.dk], A2.21).

For ordentlig typesetting af SI enheder, brug pakken [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx siunitx].

== Links ==
Her kan du finde relevante og uundværlige links: [[Links]]

Hvis du har en god idé til en artikel, skal du være velkommen til at skrive den, eller sende os en [mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller føje dem til [[Hackerwiki:Ønskeliste|ønskelisten]], med dit [[NFIT-login]], eller sende et (begrundet) forslag til [mailto:tutor%2Bwiki@cs.au.dk tutor+wiki@cs.au.dk].

[[Category:IFA]]
[[Category:Portal|Fysik og Astronomi]]

Hackerwiki:IFA

2013-04-27T08:36:51Z

Kat2653: /* Printere på IFA */

[[Billede:Ifalogo_mini.gif|right]]
==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens hackermanual til IFAs computersystemer==

Her kan du finde et (nogenlunde) bredt udvalg af artikler om IFAs computer-systemer, relevante programmer for fysikstuderende og generelle gode tips for at få en god oplevelse med IT på IFA. Du kan finde en oversigt over de artikler på wikien der henvender sig specifikt til [[:Category:IFA|fysik- og nanostuderende]].

__TOC__

==Help Desk - Phys==
Hvis du har brug for hjælp, til noget der ikke er beskrevet på denne wiki, kan du skrive til '''NFIT-Helpdesk''' - '''[mailto:helpdesk@nfit.au.dk helpdesk@nfit.au.dk]'''. Eller besøge dem på fjerde sal af Fysik (1525-411) har åbent man-tors 09:00-16:00 og fredag til 15:00.

==Brugernavn og adgangskode==
Når du starter på AU (og IFA)får du udleveret en foreløbig systemadgang, en såkaldt "ticket". Denne kan bruges til at oprette et [[NFIT-login]]; brugernavn og adgangskode til systemerne på IFA (og resten af Science). Denne adgangskode giver adgang til instituttets computere, dine [[Personligt drev|personlige data]], din [[Email#NFIT-mail|phys-mail]] og login på denne wiki.

Udover dette brugernavn og adgangskode får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjeningen]]. Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Både denne og din phys-mail skal tjekkes regelmæssigt, da der kommer vigtig information, som fx kursustilmelding.

En oversigt over hvad de forskellige logins kan bruges til kan ses [[Logins på AU|her]].

=== IFA hjemmefra ===
Instituttets systemer er også tilgængelige hjemmefra via Internettet. Du kan få adgang til dem via [[VPN]] eller [[SSH]]. Vha. af disse kan du få adgang til et [[personligt drev]] og en række programmer fx [[MATLAB]].
Du kan selvfølgelig også bruge selvbetjening, email og så videre hjemmefra.

== Instituttets computere ==
På instituttet er der adgang til en række computere, som du kan logge ind på med dit [[NFIT-login]]. De er placeret rundt om på instituttet - se [[IFAs computere|oversigten]].

Der er desuden [[Kom på nettet|trådløst netværk]] på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende.

IFA stiller også en række programmer til rådighed for de studerende som bruges i løbet af uddannelsen (fx [[MATLAB]]). Nogle af disse programmer kan man få på sin egen computer.

=== Printere på IFA ===
Der er en lang række af [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php printere til rådighed] på instituttet. Disse kan du både bruge fra instituttets computere og din egen (hvis du er på [[VPN]]).

Hvis en printer er løbet tør for toner kan en ny patron rekvireres i Informationen på 1. etage.

=== Ordensregler ===
Ordensreglerne for brug af instituttets computere er:
* Ingen spil og lignende i tidsrummet 8-17.
* Kun spil og lignende hvis der er ledige maskiner.
* Opsætningen af maskinerne må ikke ændres.
* Instituttets almindelige regler for brug af EDB-systemer skal følges.

Disse regler skulle være til at overholde for de fleste. Ikke overraskende kan
instituttets almindelige regler koges ned til "Brug din sunde fornuft", men læs alligevel [http://www-it.phys.au.dk/local/guides/tn1410.htm reglerne] inden du skriver under. Kan man ikke finde ud af
at overholde disse simple regler, risikerer man at miste sit brugernavn på
instituttet.

== LaTeX ==
[[LaTeX]] er et dokumentsprog som fysikere bruger til at skrive alt fra rapporter til specialer.
Institut for Matematik har et større [http://imf.au.dk/system/latex LaTeX-site], hvor man bl.a. kan finde links til installation af LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''.

Har man brug for hjælp vedrørende noget LaTeX relateret er man altid velkommen til at kontakte Lars Madsen ([mailto:daleif@imf.au.di daleif@imf.au.dk], A2.21).

For ordentlig typesetting af SI enheder, brug pakken [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx siunitx].

== Links ==
Her kan du finde relevante og uundværlige links: [[Links]]

Hvis du har en god idé til en artikel, skal du være velkommen til at skrive den, eller sende os en [mailto:tutor%2Bwiki@cs.au.dk tutor+wiki@cs.au.dk].

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller føje dem til [[Hackerwiki:Ønskeliste|ønskelisten]], med dit [[NFIT-login]], eller sende et (begrundet) forslag til [mailto:tutor%2Bwiki@cs.au.dk tutor+wiki@cs.au.dk].

[[Category:IFA]]
[[Category:Portal|Fysik og Astronomi]]

Hackerwiki:IFA

2013-04-27T08:36:26Z

Kat2653: /* Printere på IFA */

[[Billede:Ifalogo_mini.gif|right]]
==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens hackermanual til IFAs computersystemer==

Her kan du finde et (nogenlunde) bredt udvalg af artikler om IFAs computer-systemer, relevante programmer for fysikstuderende og generelle gode tips for at få en god oplevelse med IT på IFA. Du kan finde en oversigt over de artikler på wikien der henvender sig specifikt til [[:Category:IFA|fysik- og nanostuderende]].

__TOC__

==Help Desk - Phys==
Hvis du har brug for hjælp, til noget der ikke er beskrevet på denne wiki, kan du skrive til '''NFIT-Helpdesk''' - '''[mailto:helpdesk@nfit.au.dk helpdesk@nfit.au.dk]'''. Eller besøge dem på fjerde sal af Fysik (1525-411) har åbent man-tors 09:00-16:00 og fredag til 15:00.

==Brugernavn og adgangskode==
Når du starter på AU (og IFA)får du udleveret en foreløbig systemadgang, en såkaldt "ticket". Denne kan bruges til at oprette et [[NFIT-login]]; brugernavn og adgangskode til systemerne på IFA (og resten af Science). Denne adgangskode giver adgang til instituttets computere, dine [[Personligt drev|personlige data]], din [[Email#NFIT-mail|phys-mail]] og login på denne wiki.

Udover dette brugernavn og adgangskode får du også fra Universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjeningen]]. Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Både denne og din phys-mail skal tjekkes regelmæssigt, da der kommer vigtig information, som fx kursustilmelding.

En oversigt over hvad de forskellige logins kan bruges til kan ses [[Logins på AU|her]].

=== IFA hjemmefra ===
Instituttets systemer er også tilgængelige hjemmefra via Internettet. Du kan få adgang til dem via [[VPN]] eller [[SSH]]. Vha. af disse kan du få adgang til et [[personligt drev]] og en række programmer fx [[MATLAB]].
Du kan selvfølgelig også bruge selvbetjening, email og så videre hjemmefra.

== Instituttets computere ==
På instituttet er der adgang til en række computere, som du kan logge ind på med dit [[NFIT-login]]. De er placeret rundt om på instituttet - se [[IFAs computere|oversigten]].

Der er desuden [[Kom på nettet|trådløst netværk]] på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende.

IFA stiller også en række programmer til rådighed for de studerende som bruges i løbet af uddannelsen (fx [[MATLAB]]). Nogle af disse programmer kan man få på sin egen computer.

=== Printere på IFA ===
Der er en lang række af [http://web.ad.nfit.au.dk/printers.php printere til rådighed]på instituttet. Disse kan du både bruge fra instituttets computere og din egen (hvis du er på [[VPN]]).

Hvis en printer er løbet tør for toner kan en ny patron rekvireres i Informationen på 1. etage.

=== Ordensregler ===
Ordensreglerne for brug af instituttets computere er:
* Ingen spil og lignende i tidsrummet 8-17.
* Kun spil og lignende hvis der er ledige maskiner.
* Opsætningen af maskinerne må ikke ændres.
* Instituttets almindelige regler for brug af EDB-systemer skal følges.

Disse regler skulle være til at overholde for de fleste. Ikke overraskende kan
instituttets almindelige regler koges ned til "Brug din sunde fornuft", men læs alligevel [http://www-it.phys.au.dk/local/guides/tn1410.htm reglerne] inden du skriver under. Kan man ikke finde ud af
at overholde disse simple regler, risikerer man at miste sit brugernavn på
instituttet.

== LaTeX ==
[[LaTeX]] er et dokumentsprog som fysikere bruger til at skrive alt fra rapporter til specialer.
Institut for Matematik har et større [http://imf.au.dk/system/latex LaTeX-site], hvor man bl.a. kan finde links til installation af LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''.

Har man brug for hjælp vedrørende noget LaTeX relateret er man altid velkommen til at kontakte Lars Madsen ([mailto:daleif@imf.au.di daleif@imf.au.dk], A2.21).

For ordentlig typesetting af SI enheder, brug pakken [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx siunitx].

== Links ==
Her kan du finde relevante og uundværlige links: [[Links]]

Hvis du har en god idé til en artikel, skal du være velkommen til at skrive den, eller sende os en [mailto:tutor%2Bwiki@cs.au.dk tutor+wiki@cs.au.dk].

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller føje dem til [[Hackerwiki:Ønskeliste|ønskelisten]], med dit [[NFIT-login]], eller sende et (begrundet) forslag til [mailto:tutor%2Bwiki@cs.au.dk tutor+wiki@cs.au.dk].

[[Category:IFA]]
[[Category:Portal|Fysik og Astronomi]]