Hackerwiki - Brugerbidrag [da]

Selvbetjeningen

2019-04-23T15:35:36Z

201710449:

Størstedelen af kontakten mellem dig og universitetet foregår i dag automatisk. Når du skal modtage eller sende officielle mails, tilmelde dig kurser eller se dine karakterer foregår det igennem AU's officielle hjemmesider. For overskuelighedens skyld er disse centraliseret via siden [https://mit.au.dk mit.au.dk].

===Emails===
Officielle AU emails administreres via siden [https://post.au.dk post.au.dk]. Mange foretrækker dog at anvende deres egen email-client så man kan få dem i sin normale email inbox. Se [[Email]].

===Studieselvbetjeningen (STADS)===
[https://sbstads.au.dk/sb_STAP/sb/ STADS] er Studieselvbetjeningen, hvor du kan til- og afmelde kurser, tjekke karakterer og sikre korrekt tilmelding til eksamener. Er du i tvivl, findes der en hjælpefunktion oppe i højre hjørne, som via et pop-up vindue forklarer den undermenu du befinder dig i. Du er altid selv ansvarlig for at være tilmeldt de korrekte kurser, men hvis du er tvivl så bedes du kontakte administrationen for dit studie (se forsiden af STADS). Det er en god ide at læse om reglerne for undervisnings- og eksamenstilmeldinger på studieportalen [http://studerende.au.dk/ studerende.au.dk] for dit studie. På STADS kan du også bestille udskrifter så som dine karakterer eller indskrivningsbekræftigelse. Dit officielle AU-studiekort har ingen dato for hvornår du er færdig, så hvis du vil have studierabat bør du have en kopi af din indskrivningsbekræftigelse med dig som verifikation på, at du stadig er studerende.

Den hurtigste vej til STADS er via [https://sbstads.au.dk/sb_STAP/sb/udmeldelse/anmod_udmeld.jsp dropud.nu] ('''Vigtigt''': udfyld ikke formularen efter du er logget på siden, medmindre du rent faktisk gerne vil droppe ud).

===Andet===
På [https://mit.au.dk mit.au.dk] kan du også:
# Skifte din adgangskode til AU's officielle hjemmesider
# Indsende billede til dit studiekort
# Redigere dine personlige oplysninger
# Rette eller registrere hjemmesider
# Oprette ansøgninger til AU såsom ansøgning til kandidat-uddannelsen eller ansøgning for dispensation

[[Category:CS]][[Category:IFA]][[Category:IM]]

LaTeX

2019-04-23T14:26:56Z

201710449: lyx fjernet

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:


<pre>
\documentclass[a4paper]{article}
\author{Steffen V. Fredslund}
\title{\LaTeX{} testdokument}

\begin{document}
\maketitle

\end{document}
</pre>

Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX testdokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.

<pre>
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</pre>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; revtex4
Bliver man bedt om at bruge klassen revtex4 kan man risikere at Latex brokker sig over at "File revtex4.cls does not exist" eller lignende. Dette er fordi pakken nu om dage hedder revtex4-1. Hvis Latex stadig brokker sig prøv da at installere pakken texlive-publishers ie:
<pre>sudo apt-get install texlive-publishers</pre>
hvorefter det gerne skulle virke.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

Søger du mere information om en pakke, du har installeret, kan du altid i "kør" (windows+R) skrive "texdoc <pakkens navn>", hvorefter du vil få pakkens dokumentation vist i en pdf.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texstudio.org/ TeXstudio] er den mest anvendte editor (måske bortset fra Vim og Emacs, der ikke anbefales til nybegyndere).
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Biblatex ==
Biblatex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibfil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med biblaatex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

= Online LaTeX =
Er I flere, der skal skrive en opgave sammen, kan det være rart at kunne skrive i et samlet dokument samtidigt. Her kan fx [https://www.overleaf.com/ Overleaf] med fordel bruges. Her kan I online skrive et dokument sammen. Det fungerer på samme måde, som LaTeX installeret på din egen computer, men det kræver intet andet end et login, som vel og mærket kan fås gratis.

= LaTeX-foredrag =
Mat/Fys StudenterRåd (MFSR) holder LaTeX-foredrag cirka to gange om året, og de anvendte slides kan altid findes på [https://www.facebook.com/pg/mfsr.au.dk/events/ Facebook-begivenheden].

* [https://www.dropbox.com/s/9hc2eoyokxur6vs/slides.pdf?dl=0 Slides fra "LaTeX for begyndere" 30. november 2016]
* [https://www.dropbox.com/sh/6u2vlc4layitacn/AAA_IBp8nvQSyx4o51TO0UuNa?dl=0 LaTeX-skabelon og -materialer fra "LaTeX for begyndere" 30. november 2016]
* [https://www.dropbox.com/sh/9tqj6i2kz0khvyl/AAAxxkyCn-10jU1JBi6tTbfOa?dl=0 Slides og materialer fra "Vildere LaTeX" 3. februar 2016]

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes. Et andet godt site er [http://tex.stackexchange.com/ Stack Exchange], hvor der næsten med garanti er én, der har haft samme problem som dig.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

LaTeX

2019-04-23T14:23:55Z

201710449: sharelatex fjernet

{{ ambox | type = move | text = Denne artikel er ved at være ganske lang og uoverskuelig. Måske skulle man lave en kategori til LaTeX-relaterede artikler og derefter splitte den op? [[Diskussion:LaTeX|Diskuter]]. }}

Lad det være sagt med det samme: LaTeX udtales ikke som i snuskede pornoforretninger, men så det rimer på smæk. Hvis du nogensinde har prøvet at skrive matematikopgaver eller fysikrapporter i Word, så vil LaTeX sikkert falde i din smag. Især når du skriver større opgaver, har almindelige tekstbehandlingsprogrammer svært ved at håndtere opgaven. Her kan LaTeX gøre det meget nemmere.

__TOC__

= Om LaTeX =
Midt i 70'erne besluttede den fremragende (men også ganske pedantiske) datalog Donald Knuth at kvaliteten af hans bøger og artikler var for ringe. På den tid blev de fleste bøger stadig trykt på gammeldags manér, dvs. med metalbogstaver, men andet bind af hans værk "The Art of Computer Programming" var sat med datidens bedste digitale typografiværktøjer. Da Donald så den første prøveudgave blev han overbevist om, at det kunne gøres bedre. Sådan gik det til, at han fik idéen til det, der senere blev TeX.

TeX er ikke nemt at bruge, så mange brugte meget tid på at skrive makroer, der gjorde TeX mere brugervenligt. En af dem, der fik mest succes med dette, var Leslie Lamport og han skrev, hvad der fik navnet LaTeX.

= At skrive i LaTeX =
Modsat tekstbehandlingsprogrammer, såsom OpenOffice Writer eller Microsoft Word, kan du ikke umiddelbart se, hvad du skriver. Det kan lyde underligt, men i LaTeX ''koder'' man sine dokumenter, men bare rolig: Det er ikke kompliceret kode der skal til. Koden skal derefter oversættes (compiles) hvilket resulterer i det endelige dokument.

Det er måske på sin plads med et eksempel:


<pre>
\documentclass[a4paper]{article}
\author{Steffen V. Fredslund}
\title{\LaTeX{} testdokument}

\begin{document}
\maketitle

\end{document}
</pre>

Dette resulterer i et dokument i A4-format med titlen "LaTeX testdokument". Det rigtigt smarte i dette er, at LaTeX styrer layoutet. Det kan, specielt i starten, være lidt underligt, at man ikke selv skal styre sidens og tekstens opsætning, men det er gjort for at du kan koncentrere dog om indholdet i stedet.

Et dokument har to hoveddele:
;Preamblen
: er alt der, der står før <tt>\begin{document}</tt>. Det er her man styrer al generel opsætning af sit dokument. En preamble skal starte med makroen <tt>\documentclass</tt>, men ellers er der frit slag. Det er dog ikke sådan lige til at skrive sin egen, se mere under #Preamble.
;Selve teksten
: findes i <tt>document</tt> environmentet, dvs mellem linjerne <tt>\begin{document}</tt> og <tt>\end{document}</tt>. Det er her man skriver sin tekst, formler, figurer, tabeller og hvad man nu ellers kan finde på.

=Preamble=
Uden en preamble kan man ikke skrive et dokument, og siden det ikke er helt enkelt at skrive en selv er her en, du kan bruge.

== Til afleveringer ==
Denne kan det meste relevante, men vær ikke bange for at tilføje en pakke eller to, hvis du får at vide, at det kan hjælpe. Vær desuden opmærksom på, at den ikke rigtigt egner sig til større projekter men mest til afleveringer og lignende.

<pre>
% Dokumentklassen sættes til memoir.
% Manual: http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf
\documentclass[a4paper,oneside,article]{memoir}

% Danske udtryk (fx figur og tabel) samt dansk orddeling og fonte med
% danske tegn. Hvis LaTeX brokker sig over æ, ø og å skal du udskifte
% "utf8" med "latin1" eller "applemac".
\usepackage[utf8]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}

% Matematisk udtryk, fede symboler, theoremer og fancy ting (fx kædebrøker)
\usepackage{amsmath,amssymb}
\usepackage{bm}
\usepackage{amsthm}
\usepackage{mathtools}

% Kodelisting. Husk at læse manualen hvis du vil lave fancy ting.
% Manual: http://mirror.ctan.org/macros/latex/contrib/listings/listings.pdf
\usepackage{listings}

% Fancy ting med enheder og datatabeller. Læs manualen til pakken
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf
\usepackage{siunitx}

% Indsættelse af grafik.
\usepackage{graphicx}

% Reaktionsskemaer. Læs manualen for at se eksempler.
% Manual: http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf
\usepackage[version=3]{mhchem}

\begin{document}
% Din kode her!

\end{document}
</pre>
Som du kan se er dem dokumentet med henvisninger til pakkemanualer, hvilket skulle gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man bruger de enkelte pakker.

=== Hvordan bruges preamblen? ===
Der findes flere forskellige måder at bruge denne preamble på. Man kunne fx kopiere den ind i starten af alle sine dokumenter, men det kan bliver træls i længden. En bedre idé er at gemme den i fil for sig selv (den kunne fx hedde preamble-afleveringer.tex) og lægge den et sted hvor LaTeX kan finde den. Fordel er da, at man kan nøjes med at skrive <tt>\input{preamble-afleveringer}</tt> i starten af dokumentet, så klarer LaTeX resten. Husk at din preamble skal have en ny linje til sidst -- ellers laver LaTeX mærkelige fejl.

=== Om pakkerne ===
Det er en god idé at vide, hvad ens preamble gør. Derfor kan du her finde en kort beskrivelse af dokumentklassen og de enkelte pakker.
; [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/ memoir]
: Dokumenklassen er memoir, der er den mest konfigurerbare klasse der findes. Der er meget få ting man ikke kan med memoir og den egner sig til alt fra simple afleveringer til specialer og bøger.
; revtex4
Bliver man bedt om at bruge klassen revtex4 kan man risikere at Latex brokker sig over at "File revtex4.cls does not exist" eller lignende. Dette er fordi pakken nu om dage hedder revtex4-1. Hvis Latex stadig brokker sig prøv da at installere pakken texlive-publishers ie:
<pre>sudo apt-get install texlive-publishers</pre>
hvorefter det gerne skulle virke.
; inputenc
: Denne pakke fortæller LaTeX hvilket tegnsæt du bruger i dokumentet. De fleste Linux'er bruger ''utf8'', men på Windows benyttes ofte ''latin1'' og på Mac ''applemac''. Hvis man har problemer med æ, ø og å skal du prøve med "de to andre".
; babel
: Denne pakke indlæser dansk orddeling og danske navne for tabeller og figurer, så der står "Figur 2" i stedet for "Figure 2". Hvis man skriver på engelsk bør man ændre <tt>[danish]</tt> til <tt>[english]</tt> på denne linje.
; fontenc
: Her fortæller du LaTeX at den skal bruge europæiske fonte. Det er ikke noget man skal tænke for meget over :)
; amsmath og amssymb
: Disse to pakker giver flere muligheder når det kommer til brug af matematisk udtryk, fx align-environmentet.
; bm
: Giver mulighed for at lave fede tegn i matematiske udtryk bed brug af makroen <tt>\bm</tt>. Bruges fx ved vektorer.
; amsthm
: Giver environments til opsætning af sætninger og beviser, der er dokumenteret i [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/required/amslatex/classes/amsthdoc.pdf pakkemanualen] og med eksempler i daleifs bog. Hvis ikke man er tilfreds med amsthm kan man udskifte den med [http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/ntheorem.html ntheorem].
; mathtools
: Giver flere fancy muligheder for matematik, fx flere snedigheder for matricer. Pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mh/mathtools.pdf dokumentation] giver gode eksempler og mange af daleifs eksempler benytter mathtools.
; listings
: Giver mulighed for pæn opsætning af kildekode i talløse sprog. Hvis man vil inkludere kodestumper i sit dokument er dette pakken man skal kende.
; siunitx
: En uundværlig pakke når det kommer til datatabeller og brug af fysiske enheder. Pakkens [http://www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/siunitx/siunitx.pdf dokumentation] viser rigtigt mange gode eksempler.
; graphicx
: Dette er pakken, der gør det muligt at indsætte billeder.
; mhchem
: Gør det ''meget'' nemmere at skrive reaktionsskemaer, hvad enten der er tale om kemiske eller nukleare reaktioner. Igen er pakkens [http://ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/mhchem/mhchem.pdf dokumentation] kilde til mange gode eksempler.

Søger du mere information om en pakke, du har installeret, kan du altid i "kør" (windows+R) skrive "texdoc <pakkens navn>", hvorefter du vil få pakkens dokumentation vist i en pdf.

== Skabelon til rapporter (især Fysik) ==
Denne skabelon er udarbejdet i forbindelse med 1. års kurserne i Fysik. Den indeholder de væsentligste pakker samt en guide til forventet indhold.

Skabelonen kan hentes her: [http://users-phys.au.dk/hha07/Tex-template-rapport.tex] eller med eksempel billeder og readme pakket i en zip-fil [http://users-phys.au.dk/hha07/LaTeX_Template.zip her].
Bemærk at denne skabelon forventer at du bruger pdflatex.

= Installation af LaTeX =
Når du har skrevet koden til dit dokument skal det laves til en PDF-fil. Til det skal man bruge en LaTeX-installation og her har man flere muligheder:
* [http://tug.org/texlive/ TeX Live] er speciel fordi den kan installeres på alle platforme, dev. både Windows, Mac, Linux, BSD og andre endnu mere eksotiske systemer. Den er meget nem at installere og vedligeholde. En anden fordel er, at den kommer med sin egen [[LaTeX#Editorer|editor]]. Texlive er den anbefalede version af Latex!
* [http://www.tug.org/mactex/ MacTeX] er en version af TeX Live, der er specielt rettet til brugere af Mac OSX. Den er ufatteligt nem at installere og indeholder både editor og fremviser.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge er TeX Live er godt sted at starte.

== TeX Live på Ubuntu ==
I den nyeste version af Ubuntu kan man blot installere pakken texlive-full enten via af Ubuntu Software Center eller vha. denne kommando:
<pre>sudo apt-get install texlive-full</pre>
Det skulle give dig den nyeste version af [http://texlive.org/ TeXLive].
Derudover skal du også bruge en Latex editor fx [[Latex#Editorer|Texmaker]]. Se mere info i artiklen om [[Latex]].

= Editorer =
For at kunne skrive LaTeX skal man bruge en editor. Det er dybest set ikke andre krav, end at den kan gemme i et rent tekstformat, så principielt kunne man bruge Notesblok. Det ville man dog hurtigt blive træt af, specielt når der findes rigtigt mange gode LaTeX-orienterede editorer.

== Lidt at vælge mellem ==
Dette er ikke ment som en udtømmende liste, men som inspiration. Det er nemlig ganske forskelligt fra person til person hvad man foretrækker. Rådet er derfor: Prøv dig frem og brug den du finder mest anvendelig.
* [http://www.tug.org/texworks/ TeXworks] er den editor, der følger med [http://www.tug.org/texlive/ TeX Live]. Denne indeholder en integreret PDF-fremviser og generelt ganske god.
* [http://www.texstudio.org/ TeXstudio] er den mest anvendte editor (måske bortset fra Vim og Emacs, der ikke anbefales til nybegyndere).
* [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter] er bedre til håndtering af projekter, der er delt i flere filer. Er installeret på computerne ved [[Hackerwiki:IFA|IFA]].
* [[Emacs]] kan være rigtigt god, hvis man kan finde ud af den. Det er dog ikke tilrådeligt at lære LaTeX og Emacs på én gang. Man bør desuden benytte AUCTeX og RefTeX sammen med Emacs.
* [[Vim]] er på mange måder som Emacs, dog er det lidt mindre tungt at køre. Der findes en rigtig god udvidelse, [http://vim-latex.sourceforge.net/ Latex-Suite], som gør det meget bekvemt at arbejde med LaTeX dokumenter.
* [http://www.latexeditor.org/ LaTeX Editor] eller LEd i daglig tale.
* [http://www.xm1math.net/texmaker/ TeXmaker] kan bruges på alle systemer.
* [http://www.uoregon.edu/~koch/texshop/ TeXShop] er en editor kun til Mac.

==Biblatex ==
Biblatex er en måde at lave referencer til dine kilder på en systematisk måde. Det fungerer ved at man laver en såkaldt bibfil, enten ved at skrive den selv eller bruge et program, fx Referencer. Denne Bibfil refererer man fra sit tex-dokument.

Man kan få en underlig fejlmeddelelse vis man prøver at køre sit latex dokument med biblaatex hvis man endnu ikke har citeret nogen kilder. Man skal derfor blot citere en kilde så virker dokumentet igen.

== Lyx (LaTeX light)==
Lyx er speciel editor, der er en mellemting mellem LaTeX og et 'almindeligt' tekstbehandlingsprogram. Det vil sikkert være nemmere at gå til for nybegyndere end mange andre editorer, men har sine svagheder når det kommer til større projekter, fx et bachelorprojekt.

Lyx bruger samme princip som LaTeX med at man skal fortælle programmet hvad der er sektioner og hvad der er standard tekst og på samme måde som LaTeX laver den efterfølgende al typografien for dig. Fordelen er at man ikke behøver at huske kommandoer og rette fejl i sin kode, da Lyx tager sig af alt det tekniske.
Derudover viser Lyx dig undervejs hvordan dit dokument nogenlunde vil komme til at se ud og ved at trykke ''CTRL+D'' vil et hurtigt preview vise det endelige resultat.

Lyx findes både til [[Linux]] (fx Ubuntu) og Windows.
Dokumentationen til Lyx er rigtig god. Det kan betale sig at bruge en halv til en hel time på at kigge det igennem før du går i gang med at bruge Lyx, da det sparer meget tid senere hen.

= Online LaTeX =
Er I flere, der skal skrive en opgave sammen, kan det være rart at kunne skrive i et samlet dokument samtidigt. Her kan fx [https://www.overleaf.com/ Overleaf] med fordel bruges. Her kan I online skrive et dokument sammen. Det fungerer på samme måde, som LaTeX installeret på din egen computer, men det kræver intet andet end et login, som vel og mærket kan fås gratis.

= LaTeX-foredrag =
Mat/Fys StudenterRåd (MFSR) holder LaTeX-foredrag cirka to gange om året, og de anvendte slides kan altid findes på [https://www.facebook.com/pg/mfsr.au.dk/events/ Facebook-begivenheden].

* [https://www.dropbox.com/s/9hc2eoyokxur6vs/slides.pdf?dl=0 Slides fra "LaTeX for begyndere" 30. november 2016]
* [https://www.dropbox.com/sh/6u2vlc4layitacn/AAA_IBp8nvQSyx4o51TO0UuNa?dl=0 LaTeX-skabelon og -materialer fra "LaTeX for begyndere" 30. november 2016]
* [https://www.dropbox.com/sh/9tqj6i2kz0khvyl/AAAxxkyCn-10jU1JBi6tTbfOa?dl=0 Slides og materialer fra "Vildere LaTeX" 3. februar 2016]

=Hjælp til LaTeX=
== daleifs bog ==
daleifs (Lars Madsen) fra IMF har skrevet en dansksproget bog om LaTeX. Den er god som både introduktion, som opslagsværk og som introduktion til mere avancerede emner. Bogen er for nuværende på vej mod 3. udgave og en tidlig udgave kan hentes gratis fra Matematisk Instituts [http://www.imf.au.dk/system/latex/ hjemmeside om LaTeX].

==DeTeXify==
Hvis du står og skal bruge kommandoen til at lave et bestemt tegn kan det ofte betale sig at prøve [http://detexify.kirelabs.org/classify.html detexify] før man begynder at slå op i diverse tabeller over tegn. Siden lader dig tegne tegnet du tænker på og søger derefter i en database over tegn.

== DK-TUGs mailingliste ==
[http://www.tug.dk DK-TUG], der foreningen af danske (La)TeX-brugere har en [http://www.tug.dk/mailingliste mailingliste], hvor man frit kan stille spørgsmål -- også uden at være medlem af foreningen.

== LaTeX fora ==
På nettet kan man finde forskellige fora, der beskæftiger sig med LaTeX. En af de bedre findes ved [http://latex-community.org/ LaTeX Community] hvor man selvfølge kan få hjælp til LaTeX men også til mange af de forskellige editorer, der findes. Et andet godt site er [http://tex.stackexchange.com/ Stack Exchange], hvor der næsten med garanti er én, der har haft samme problem som dig.

== Gode links ==
[http://www.math.uiuc.edu/~hildebr/tex/basics.html En samling af basale råd ved brug af Latex]
[http://detexify.kirelabs.org/classify.html En smart lille applet til at finde tegn vha. af håndskriftsgenkendelse]
[[Category:IFA]]
[[Category:IM]]
[[Category:CS]]

Hackerwiki:CS

2019-03-19T16:01:40Z

201710449:

==Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens DAT/IT-hacker==
[[Billede:Tree.png|right|alt=Cykler i træet forbudt ]]

Denne hacker/manual er en introduktion til IT systemerne på datalogisk institut og forhåbentlig kan den hjælpe til at gøre din omgang med systemerne så smertefri som muligt.

Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller skrive til:

[mailto:wiki@matfystutor.dk wiki@matfystutor.dk].

'''Oversigten over denne hackers indhold findes her: [[:Category:CS|Indholdsfortegnelse]]'''

På ovenstående side er der to index lister. Den øverste indeholder introduktioner til nogle overordnede kategorier som hver især har en liste over relaterede artikler.
Den nederste indeholder en liste over alle artikler under DAT/IT hackeren og kan forhåbentligt fungerer som et opslagsværk når du kommer tilbage til denne side gennem dit studie.

__TOC__

===Brugernavn og adgangskode===

Du får fra universitetet et brugernavn og adgangskode til [[Selvbetjening]] på adressen [http://mit.au.dk/ mit.au.dk]. Her findes desuden din [[Email#Post.au.dk|universitets e-mail]]. Begge emails skal tjekkes regelmæssigt, eftersom der er informationer og kursustilmelding mv.

=== Email ===
Som studerende for du tildelt email-adresser af universitetet som de benytter sig af når de skal i kontakt med dig. Man har både en auxxxxxx@uni.au.dk, 2018xxxxx@post.au.dk samt en der består af ens navne fx. hans.hansen@post.au.dk og så har man mulighed for selv at lave en fx. hansemanden@post.au.dk. Du kan læse mere om mailsystemerne her: [[Email]]

=== Instituttets computere ===

På instituttet findes Windows-computere. De er placeret rundt om på instituttet. Instituttet stiller også en række printere til rådighed for de studerende.
Der er desuden trådløst netværk på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende, se [[Kom_på_nettet|Kom På Nettet]] for detaljerne for hvordan du logger på.

=== Andet vigtigt ===
Når man som ny studerende kommer til AU sker der en masse ting, og det kan derfor blive uoverskueligt at holde styr på de selv mest basale ting, derfor vil der være en række referencer som kan hjælpe med sådanne ting:

''Mad og drikke:'' Se hvor man kan anskaffe sig den daglige proviant: [[Mad]]

''Links:'' En række links til andre vigtige steder: [[Links]]

== Opsætning af laptop ==
Som IT-studerende på AU er der en del punkter der er rart at have styr på:

=== WIFI ===
Du kan se hvilke netværk der er tilgængelige på fakultetet, og hvordan man opretter forbindelse, i artiklen [[Kom på nettet]].

=== Programmering og JAVA ===
Når man skal i gang med at lave programmeringsprojekter, kan det være en fordel at arbejde sammen ved hjælp at et repository, som giver brugerne mulighed for at arbejde sammen om den samme kode, se mere: [[Git]]

==Linux==

Hvis du ikke kender til Linux i forvejen vil det være en fordel for dig at tage et kig på KDE og Gnome som introducerer den grafiske brugergrænseflade på Linuxmaskinerne. Derudover kan det også anbefales at tage et kig på [[:Category:UNIX|UNIX]] samt [[:Category:Avanceret_UNIX|Avanceret UNIX]] hvis du gerne vil have nogle af de mere old school, men stadig relevante, ting med.
Derudover skal du ikke føle dig skræmt over dette nye styresystem. Der er som sagt også Windows maskiner her på stedet og instruktorerne er gode til at hjælpe hvis/når man går i stå.

== Online Ressourcer ==
AU tilbyder deres studerende en række tilbud i form at opslagsværker og programmer. for at se mere på disse se under: [[gratis programmer og sider|gratis programmer og sider]]

=== LaTeX ===

IMF har et større site vedr. LaTeX på http://math.au.dk/videnudveksling/latex/. Her finder man bl.a. links til hvad der skal installeres for at få LaTeX, samt adgang til bogen ''Introduktion til LaTeX''.

Har man brug for hjælp vedr. noget LaTeX relateret er man velkomment til at møde op til [http://imf.au.dk/system/latex/lab LaTeX-Lab] så frem der er nok tilslutning omkring det. Udenfor dette tidsrum er man altid velkomment til at kontakte Lars Madsen (daleif@imf.au.dk, A2.21).

== Print og udskrift ==
I modsætning til på fx Matematik, kan du printe fra CS's computere helt gratis, se hvordan i artiklen [[printere]].

== Skema ==
Man ser sit skema på: [https://timetable.scitech.au.dk/apps/skema/VaelgElevskema.asp?webnavn=skema&sprog=da Se dit skema] som er det AU ligger ud og er derfor ALTID det som man skal følge. Desværre er dette meget uoverskueligt, og derfor er der blevet lavet skemageneratorere, der laver en grafisk repræsentation af ens skema. Se: [[Skemagenerator]]

[[Category:CS|Forside]]
[[Category:Portal|Datalogisk Institut]]

Skemagenerator

2019-03-09T14:53:54Z

201710449: link opdatering læseplanen

Der findes flere forskellige måder, at få lavet et skema over de fag, man skal have.
Inde på [https://timetable.scitech.au.dk/apps/skema/VaelgElevskema.asp?webnavn=skema&sprog=da læseplanen] kan man finde alle de enkelte fag, man har og se hvornår, der er undervisning i et givent fag.
Der findes dog en lettere metode, at sammensætte et skema, end at finde hver enkelt fag igennem læseplanen, og så manuelt sætte det sammen.

{| class="wikitable sortable"
! Skemagenerator
! Officiel?
! Har iCal export?
! Cacher ikke data?
! Kan redigere skema?
! Screenshot
! Noter
|-
| [https://timetable.scitech.au.dk/apps/skema/VaelgElevskema.asp?webnavn=skema&sprog=da læseplanen]
| {{yes}}
| {{no}}
| {{yes}}
| {{no}}
| [[File:Laeseplan.png|150px]]
|
|-
| [https://mitstudie.au.dk/ mitstudie.au.dk]
| {{yes}}
| {{no}}
| {{yes}}
| {{no}}
|
|
|-
| [http://skema.secretman.dk/ skema.secretman.dk]
| {{no}}
| {{yes}}
| {{dunno}}
| {{yes}}
| [[File:Skema_secretman.png|150px]]
|
|-
| [http://skema.knakke.dk/ skema.knakke.dk]
| {{no}}
| {{yes}}
| {{no}}
| {{no}}
| [[File:Skema_knakke.png|150px]]
| Man kan se skemaer for flere personer på en gang
|-
| [http://auskema.dk/ auskema.dk]
| {{no}}
| {{yes}}
| {{no}}
| {{yes}}
| [[File:Skema_auskema.png|150px]]
| iCal data er en time forskudt, når der er sommertid
|-
| [http://lukasj.org/auskema/ lukasj.org/auskema]
| {{no}}
| {{no}}
| {{dunno}}
| {{no}}
| [[File:Skema_lukasj.png|150px]]
|
|}

Vær opmærksom på skemageneratorne stadig bruger dit årskortnummer (eks. 201612345), samt at hvis du har kurser hos Ingeniørhøjskolen vil de ikke blive vist af generatorne.

[[Kategori:IFA]]
[[Kategori:IM]]
[[Kategori:CS]]